Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/02-14   -   Pressemeddelelse

Fart på Metro Cityringen

Danske Anlægsentreprenører glæder sig over den politiske vilje til at få metrobyggeriet holdt på sporet. Den brede politiske aftale om faste rammer for færdiggørelsen af Metro Cityringen rummer tilmed potentialer for tilsvarende løsninger ved andre vigtige infrastrukturprojekter i byområder

Udbygningen af den københavnske metro har reelt været truet af årelange forsinkelser på grund af usikkerhed om kravene til arbejdet i forbindelse med det store anlægsprojekt. Den situation har været en belastning for projektet og skabt stor usikkerhed. Men nu har et bredt politisk flertal mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti fundet en løsning.

- Det er meget tilfredsstillende. Det er en kendsgerning, at det ikke vil være muligt at gennemføre store infrastrukturprojekter i beboede områder uden gener. Og hele forløbet om anlægsprojektet for Metro Cityringen viser, at uden klare retningslinjer vil generne og omkostningerne være unødigt store for alle parter. Derfor er den skitserede løsning god og perspektiverende, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

- Samfundet har brug for infrastrukturprojekterne - også i beboede områder. Derfor er det godt, at politikerne nu har vist handlekraft og skabt en løsning for metrobyggeriet. Den politiske aftale med nabopakken, og de klare rammer for byggeriet af Metro Cityringen, giver et godt grundlag for, at løse kommende infrastrukturprojekter på samme måde, så de kan gennemføres uden unødige gener for naboerne og uden de betydelige omkostninger for projekterne, som usikre rammer for udførelsen betyder, siger Niels Nielsen.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater