Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/02-14   -   Pressemeddelelse

Bedring i ledigheden - men endnu ikke i beskæftigelsen

Ledigheden i januar faldt med 6.000 fuldtidspersoner i forhold til december og landede på 142.800 og udgør nu 5,4 procent af arbejdsstyrken. Dansk Byggeri vurderer, at byggebranchen i øjeblikket bidrager ekstraordinært til ledighedsfaldet blandt andet på grund af udbedring af stormskader og den generelt milde vinter

Set over det seneste år har der været faldende ledighed. Det skyldes især dagpengereformen, der betød, at mange faldt helt ud af arbejdsstyrken, herunder er mange personer flyttet fra ledighed til uddannelse. De nye ydelser uddannelseshjælp og arbejdsmarkedsydelse påvirker ligeledes ledigheden, men ydelserne er endnu så nye, at det ikke er muligt at konkludere på baggrund af dem. Det seneste års faldende tendens i ledigheden er dog endnu ikke for alvor blevet omsat til stigende beskæftigelse i dansk økonomi.

- Selvom det på overfladen er glædeligt med en faldende tendens i ledigheden, så er det først hvis beskæftigelsen også begynder at stige, at man for alvor kan tale om en vending på arbejdsmarkedet. Der pibler ganske vist små spæde forårstegn frem af jorden: Lidt lavere ledighed, lidt flere jobåbninger, lidt mindre jobusikkerhed. Men det ændrer ikke ved det overordnede billede af, at væksten i dansk økonomi ikke er kraftig nok til at trække beskæftigelsen opad. Virksomhederne kan fortsat klare sig med den aktuelle arbejdskraft, som måske blot får lov at arbejde lidt mere, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Byggeriet bidrager positivt
Ledighedsudviklingen i januar som opgjort af Danmarks Statistik indeholder endnu ikke branchespecifikke opgørelser. Der er dog ifølge Dansk Byggeri grund til at forvente, at bygge- og anlægsbranchen denne vinter trækker udviklingen i positiv retning.

- Vi ved blandt andet fra 3F´s og byggefagenes a-kasser, at byggeledigheden har været lavere end sædvanligt denne vinter. Det skyldes dog ekstraordinære, positive engangseffekter i form af udbedring af stormskader og det milde vejr. Den underliggende konjunkturudvikling i bygge- og anlægsbranchen er fortsat meget moderat. Særligt er den private nybygningsaktivitet historisk lav. Så den aktuelle hjælp fra vejrguderne ændrer ikke på, at regeringens annoncerede vækstpakke her i foråret vil falde på et tørt sted, og at der i det øjeblikkelige økonomiske vadested fortsat er brug for at stimulere dansk økonomi snarere end at stramme op, siger Bo Sandberg.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater