Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/03-14   -   Pressemeddelelse

Arbejdsskadeafgift er uden effekt

Fra 2014 steg den såkaldte arbejdsskadeafgift endnu en gang med det formål at give virksomhederne en ekstra grund til at arbejde for færre arbejdsskader. Ifølge Dansk Byggeri har afgiften ingen effekt. I stedet foreslår Dansk Byggeri, at regeringen benytter vækstpakken til at rulle ændringerne tilbage

For at sænke antallet af ulykker og forbedre arbejdsmiljøet blev der i forbindelse med finansloven 2012 indført en ny arbejdsskadeafgift, som alle arbejdsgivere nu skal betale. Ideen var, at en sådan afgift vil få virksomhederne til at arbejde for færre ulykker. De brancher med flest ulykker betaler den største afgift.

I 2014 betaler virksomheder i bygge- og anlægsbranchen 1.503 kr. pr. ansat, og afgiften er steget markant siden 2013, hvor ændringerne trådte i kraft. Dansk Byggeri mener ikke, at afgiften har haft nogen effekt i forhold til antallet af arbejdsulykker.

- Vi har den tommelfingerregel, at en arbejdsulykke koster 30.000 kr. på økonomisiden, og dertil kommer så de menneskelige omkostninger. Derfor vil virksomhederne for alt i verden undgå ulykker. Afgiften betyder derfor intet i forhold til antallet af arbejdsulykker. Det er alene en ekstra skatteskrue i nydelig forklædning, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.

Samlet set koster afgiften erhvervslivet 500 mio. kr. om året. De penge vil Dansk Byggeri hellere bruge ude i virksomhederne.

- Vi mener, at de kan bruges til at skabe arbejdspladser og vækst, nu hvor krisen endnu ikke har sluppet sit tag. Og selvom afgiften er steget markant siden 2012, er der jo ikke er blevet sat flere midler af til arbejdsmiljø. De penge, som virksomhederne betaler i arbejdsskadeafgift, ville gøre mere gavn for arbejdsmiljøet, hvis virksomhederne selv havde råderet over dem, siger Mette Møller Nielsen.

Dansk Byggeri peger på, at indsatsen for at undgå arbejdsskader i stedet bør fokusere på forebyggende tiltag. Mette Møller Nielsen henviser til, at Dansk Byggeri i samarbejde med organisationerne inden for byggeriet har iværksat indsatsen "Knæk Ulykkeskurven" med 50 initiativer, der skal mindske antallet af arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater