Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/04-14   -   Pressemeddelelse

Kunstigt åndedræt til fagforbundene

Dansk Byggeri ser det som en håndsrækning til fagforbundene frem for de ledige, at disse overlades til a-kasserne de første seks måneder. Der er ifølge Dansk Byggeri for stor uddannelsessatsning i beskæftigelsesministerens udspil

Regeringen lægger med sit udspil til beskæftigelsesreformen op til at dele gaver ud til fagbevægelsen, når a-kasserne får ansvaret for de ledige i det første halve år og uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet opprioriteres så markant, som det er tilfældet.

Det er dommen fra afdelingschef Louise Pihl, Dansk Byggeri over oplægget til reform af beskæftigelsesindsatsen.

- Vi mener, at det er skidt at fratage jobcentrene ansvaret for de ledige i det første halve år. Der er risiko for, at de ledige ikke får en sammenhængende indsats, og det er næppe forkert at antage, at a-kasserne har en særskilt interesse i at holde deres egne ledige inden for den branche, de kommer fra. Lysten og motivationen til bredt at søge job på hele arbejdsmarkedet bliver udfordret, siger Louise Pihl.

Regeringen lægger desuden op til, at ufaglærte over 30 år skal kunne tage uddannelse i to år på 80 procent af dagpengene.

- Det er vanvittigt at indføre en uddannelsesorlov på to år for ufaglærte over 30 år. Generel uddannelse bør foregå i uddannelsessystemet, da der ikke er nogen garanti for effekten af langvarig uddannelse i beskæftigelsessystemet. Det er et forkert signal at sende, at har du undladt at uddanne dig indtil du er 30 år, så kan du få en uddannelsesydelse, der er langt højere end SU.

Det er til gengæld positivt, at regeringen lægger op til at omlægge seks ugers selvvalgt uddannelse til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse, der er ufaglærte og faglærte.

- Seks ugers målrettet uddannelse kan være rigtig godt givet ud, ikke mindst inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor fx et rørlæggerkursus kan give den ledige murer beskæftigelse på anlægsområdet, som jo i de kommende år vil være i vækst. Regeringen skal have ros for at flytte penge fra jobsøgningskurser til kurser, der kan give konkrete kvalifikationer og job, siger Louise Pihl.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater