Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/05-14   -   Pressemeddelelse

Succes for Energi på Tværs

Energirenovering kræver næsten altid flere fag på banen, hvis resultatet skal blive godt. Det ved man godt på erhvervsskolerne, og det er da også baggrunden for projektet Energi på Tværs, som tre nordjyske erhvervsskoler nu har afprøvet

Tre erhvervsskoler har i projektet Energi på Tværs sat fokus på tværfaglig energieffektivisering. I praksis har skolerne blandet elever med forskellig faglighed i et undervisningsforløb om energirenovering.
Tech College i Aalborg er en af de erhvervsskoler, som har afprøvet forløbet. Efter blot ti uger på grundforløbet blev 25 tømrer-, murer-, elektrikere-, vvs- og malerelever kastet ud i et samarbejde på tværs af deres forskellige fagligheder om løsning af en samlet opgave. Udfordringen bestod ikke mindst i at få belyst den indbyrdes afhængighed og få etableret et effektivt samarbejde og en sikker kommunikation i forløbet. Det mener man på Tech College lykkedes over al forventning.

- Det er gået helt fantastisk. Eleverne er kommet til gode løsninger, og de er blevet bedre og bedre efterhånden, som de kom ind i opgaven. Og så har de fået føling med de andre byggefag, siger faglærer Lars Degenkolv fra Tech College.

Hele projektet er bygget op om meget virkelighedsnære opgaver, så eleverne får taget fat om energirenovering i praksis. Forventning og mål har derfor handlet om at åbne elevernes øjne for en helhedsforståelse i forhold til den opgave, de stod overfor og for hinandens kompetencer.
Og ikke bare faglærerne var begejstrede. Eleverne levede sig også ind i arbejdet, der mindede meget om en rigtig byggeplads. Lucas Larsen er i gang med elektrikeruddannelsen og er en af eleverne, som har afprøvet forløbet.

- Det er superfedt! En god oplevelse og en god måde at få viden om de andre fag. Man lærer at samarbejde og også at tage ledelse, når det er nødvendigt. Jeg lærte en hel masse fra tømrerne og vvs'erne, fortæller Lucas Larsen.

Bag projektet står Dansk Byggeri og TEKNIQ samt erhvervsskolerne Tradium, EUC Nord og Tech College Aalborg, og projektet er muliggjort med støtte fra Energifonden.

Det er planen, at de gode erfaringer fra udviklingsforløbet efterfølgende skal stilles til rådighed for alle landets erhvervsskoler, så korrekte og effektive energiløsninger kan vinde indpas, og den bredere udrulning af de gode erfaringer indgår i det videre projektforløb, forklarer Christine Meden Bjerregaard fra Dansk Byggeri, der er projektleder på Energi på Tværs.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater