Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/06-14   -   Pressemeddelelse

Kommuneaftale strammer til for tidligt

Dansk Byggeri er i forbindelse med regeringens aftaler med kommunerne og regionerne bekymret over at stramme budgetterne allerede nu. Der er tilfredshed med initiativerne for bedre erhvervsservice

Regeringen har indgået aftaler med såvel regionerne som kommunerne. I begge aftaler skæres anlægsniveauet. Angiveligt i forventning om, at der er sket et stemningsskift i dansk økonomi. Der er til gengæld ikke skåret så dybt, som der ellers var lagt op til.

- Det glæder vi os over. Vi har givet udtryk for stor bekymring over meldinger om langt kraftigere beskæringer af anlægsniveauet. Det er ikke gået helt så galt, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri, i en kommentar til kommuneaftalen og aftalen med regionerne om deres økonomi i 2015.

- Men det er stadig alt for tidligt at skære. Vi har set spæde tegn på, at økonomien går i den rigtige retning, men vi skal passe på ikke at stramme garnet, før vi opnår større sikkerhed for, at økonomien er på vej til et selvbærende opsving.

I aftalen med kommunerne bliver der skåret godt en halv milliard kroner af anlægsniveauet - fra 18,1 mia. kr. til 17,5 mia. kr. I aftalen med regionerne reduceres anlægsniveauet med 100 mio. kr. fra 7,1 mia. kr. til 7 mia. kr.

- Der er ikke udsigt til, at der i bygge- og anlægsbranchen er opgaver i fx den private sektor, som kan sikre en opgang i byggeaktiviteten. Og slet ikke oven i regeringens bebudede udfasning af BoligJob-ordningen, som alene koster 5.000 job. Vi har derfor al mulig grund til at skubbe på for at få hævet ambitionsniveauet i den vækstpakke, som forhåbentlig snart kommer i startboksen, siger Finn Bo Frandsen.

Dansk Byggeri er til gengæld tilfreds med, at der efter mange års kontinuerligt pres endelig er udsigt til at tage hånd om de lange sagsbehandlingstider for byggesager og miljøsager. Også aftalen om etablering af en erhvervsvenlig One-stop-Shop for erhvervsservice bliver godt modtaget.

- Det var forventet, at der også i aftalen indgik nødvendige rationaliseringer af den kommunale erhvervsservice, og det viser heldigvis, at der bliver lyttet, når vi som erhvervsorganisation igen og igen får påvist best practice i vores kommuner, som i Dansk Byggeris analyse af kommunal erhvervsservice, slutter Finn Bo Frandsen.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater