11/06-14
-
Pressemeddelelse
Dansk Byggeri på Folkemødet 2014
Konkurrence i godt håndværk, lobbyistspil og en sort quiz, hvor politikerne dyster mod kulturlivet om sort arbejde. Det og en lang række andre arrangementer og debatter er på programmet, når Dansk Byggeri slår teltdøren op på havnen i Allinge
Dansk Byggeri deler i år telt med organisationen Tekniq i det centrale havneområde, hvor der hver dag fra morgen til aften vil være spændende og skæve indslag med DR-vært Niels Krause-Kjær som primær tovholder.
Hos Dansk Byggeri kan du blandt andet opleve:
Konkurrence i godt håndværk med bl.a. undervisningsminister Christine Antorini
Lobbyistspillet
Sort quiz: Politikerne dyster mod kulturlivet om sort arbejde
Cheføkonombattle
Det Grønne Monopol: Dilemmaer om grøn omstilling
I teltet byder vi også på en række spændende debatter, hvor relevante politikere, eksperter og meningsdannere slår sig løs inden for kategorier som:
Pressen skader folkestyret - dyst mellem politikere og medier
Fra hosekræmmer til hipster - debat om urbanisering
Flere praktikpladser, men hvordan? - debat om erhvervsuddannelser
Dansk Byggeri vil derudover deltage i en lang række debatter med politikere og andre erhvervsfolk om blandt andet udvikling i landsbyerne, produktivitet i byggeriet, energirenovering, praktikpladser og meget andet.
Pressekontakt
Helen Jensen
Pressechef
+45 72 16 01 50
+45 21 24 47 02