Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/08-14   -   Pressemeddelelse

Administrationsgebyret går op og ned

I Herlev skal virksomhederne betale over 1.500 kroner om året i administrationsgebyr, mens det koster nul kroner i Nordfyns Kommune. Dansk Byggeri undrer sig over de store forskelle og foreslår gebyret afskaffet

Det er postnummeret på virksomheden, der bestemmer prisen på administrationsgebyret. Et gebyr, som kommunen opkræver for at administrere og planlægge den kommunale affaldsbehandling, uanset om virksomheden benytter den kommunale genbrugsplads eller ej. En ny opgørelse af administrationsgebyret på erhvervsaffald, som Dansk Byggeri har lavet, viser, at Herlev med en pris på 1.578 kroner per år har landets højeste gebyr, mens Nordfyns helt har droppet gebyret.

Administrationsgebyrets størrelse er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor det i nogle af hovedstadskommunerne ligger højt, mens Frederiksberg og Aarhus ligger i den billigere ende ligesom også Midt- og Sydjylland samt Sydsjælland gør.

- Det er påfaldende, at der er så stor en spredning på størrelsen af gebyret. Mens den er meget lav i Aarhus, er den relativ høj i fx København, så prisen har i hvert fald ikke noget at gøre med om det er en storbykommune eller ej. Spredningen kan også dække over, at kommunerne ikke ved, hvilke udgifter de må ligge ind under gebyret, siger miljøkonsulent i Dansk Byggeri, Simon Stig-Gylling, og tilføjer:

- Det vil også være rart for virksomhederne, hvis kommunerne redegjorde for, hvad de helt præcist betaler for.

Priser, der svinger fra nul kroner i Nordfyns Kommune og op til mere end 1.500 kroner i Herlev og Albertslund, er ikke tilfredsstillende, mener Dansk Byggeri.

- Det er konkurrenceforvridende, at der er så store forskelle fra kommune til kommune, og derfor bør gebyret simpelthen droppes. Samtidig kan det undre, at det for nogle kommuner er for dyrt at administrere sammenlignet med, hvad de opkræver, mens det for andre kommuner ikke er et problem. Endnu en grund til at afskaffe gebyret, siger Simon Stig-Gylling.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater