Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/09-14   -   Pressemeddelelse

Er skolerne egnede til længere skoledage?

Skolerne er nu i fuld gang med at udfylde rammerne i forhold til den nye skolereform. Men det halter alvorligt med indeklimaet i mange skoler. Det har i sidste ende betydning for børns indlæringsevne. Dansk Byggeri vil derfor have kommunerne til at forholde sig til kvaliteten af rammerne i folkeskolen

Danmark har 1312 skoler. Næsten hver femte er mere end 65 år gamle og 72 % er bygget for mere end 40 år siden.

Mange kommuner har i de senere år genoprettet et massivt forfald på skolerne, og der er investeret mange penge, så det store efterslæb på vedligeholdelse kan indhentes.

Nu er det ifølge Dansk Byggeri på tide at tage endnu et skridt op af stigen, nemlig i forhold til at forbedre indeklimaet - ikke mindst i forhold til de lange skoledage.

- Vi ved fra blandt andet DTU - Danmarks Tekniske Universitet, at det halter i Danmark i forhold til fx Sverige og Norge. Målinger i en lang række klasseværelser viser, at CO2-indholdet er for højt eller meget for højt i 56 % af lokalerne. De tilsvarende tal for Sverige og Norge er 16 % og 21 %, fortæller chefkonsulent Lasse Møller Vollesen, Dansk Byggeri.

DTU vurderer, at dårlig udluftning og dermed høj koncentration af CO2 har betydning for indlæring og fortæller, at udluftning svarende til niveauet i Sverige vil forbedre elevernes testresultater i forhold til læsning, tekstforståelse, matematik, natur og teknik mv. med 10 point i OECD's PISA-undersøgelse.

- Det faktum, at en god luftkvalitet forbedrer børns præstationer og trivsel, er ikke blevet en mindre interessant problemstilling, nu hvor både lærer og elever har udsigt til at skulle tilbringe flere timer på skolen som følge af folkeskolereformen. Indeklimaet er et håndgribeligt sted at tage fat for skoler og kommuner rundt om i landet, når man skal se på, hvordan man kan give folkeskolen endnu et løft. Her er lavthængende frugter - lige til at plukke, siger Lasse Møller Vollesen.

Dansk Byggeri vurderer, at det vil koste i omegnen af 5 mia. kr. at opnå en tilfredsstillende forbedring af skolernes indeklima.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater