Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/10-14   -   Pressemeddelelse

Få hjælp til en bedre, billigere og grønnere bolig

BedreBolig-rådgivere skal nu hjælpe boligejerne med at gøre deres boligdrømme til virkelighed samtidig med at de sparer på energien

Trænger huset mest til ny isolering eller nye vinduer? Hvor meget sparer jeg på varmeregningen? Eller hvordan er det nu med solceller på taget, er det en god eller dårlig forretning for mig? De spørgsmål kan Energistyrelsens nye BedreBolig-rådgivere svare på.

- Mange boligejere oplever, at det er svært at finde ud af, hvor det bedst kan betale sig at starte med at energirenovere parcelhuset eller lejligheden. Derfor vil det være en fordel for mange at søge hjælp hos en BedreBolig-rådgiver, der kan udarbejde en plan over, hvor det er en god ide at forbedre boligen, i hvilken rækkefølge opgaverne bør udføres, og hvad det giver af besparelser, siger energikonsulent i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen og tilføjer:

- Nogle ting kan man måske nemmere få grønt lys til i banken, hvis man også kender de tilskud, som kan fås hos fx energiselskaberne eller ved brug af BoligJob-ordningen.

Det er indtil videre cirka 100 BedreBolig-rådgivere fordelt ud over hele landet, og der er 300 flere på vej i løbet af efteråret.

- Så lige meget om du bor i Gedser, Sønderborg eller Fjerritslev, så er der mulighed for at få fat i en BedreBolig-rådgiver. Mange af dem er håndværkere, som også har taget uddannelsen som energivejledere, så de er rigtig godt klædt på i forhold til at vejlede boligejerne. Det er kort sagt fagfolk med forstand på energi og byggeri. Hvis du fx skal have nyt tag, så tænker de ind, hvordan du med fordel kan spare på energien, når du nu alligevel er i gang med at renovere, forklarer Camilla Damsø Pedersen og tilføjer:

- 40 procent af vores energiforbrug stammer fra bygninger, og det er derfor oplagt at tage fat i en BedreBolig-rådgivere, der kan hjælpe os alle sammen med at blive bedre til at spare på energien. Det har vi brug for - i hvert fald hvis Danmark skal være fri af fossile brændstoffer i 2050, sådan som politikerne har vedtaget.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater