24/10-14   -   Pressemeddelelse

EUs ny energipolitik er en kæmpeskuffelse

Dansk Byggeri beklager dybt, at det ikke lykkedes at få sat bindende mål på energieffektivisering. Den nu ikke-bindende målsætning landede tilmed på uambitiøse 27 procent. Det ser sort ud for en reel fælles europæisk energipolitik på bygningsområdet, mener Dansk Byggeri

EU's stats- og regeringschefer vedtaget en ny energi- og klimapolitik for EU mod 2030. Der har været stor uenighed, og Dansk Byggeri må desværre konstatere, at de klimaskeptiske lande i EU gik med sejren.

Resultatet er blevet, at EU har vedtaget, at udledningen af CO2 skal reduceres med 40 pct. i 2030 og andelen af vedvarende energi i EU skal øges til 27 pct. For energieffektivt er der vedtaget et ikke-bindende mål om, at det samlede energiforbrug skal effektiviseres med mindst 27 pct. i forhold til fremskrivninger af energiforbruget. Dertil er der fastsat mål for at styrke etableringen af udenlandsforbindelser.

Europa-Parlamentet havde lagt op til et bindende mål for energieffektivitet på 40 pct., og Kommissionen havde lagt op til et ikke-bindende mål på 30 pct. EU's energi- og klimapolitik har været kendetegnet ved, at mål for CO2 og vedvarende energi er bindende. For energieffektivitet har mål været frivillige, og det har følgelig også været her, hvor EU har sværest ved at nå mål.

- Det er dybt beklageligt, at det ikke er lykkes at hæve ambitionerne for energieffektivitet til et 40 pct. bindende mål. Tidligere erfaringer viser, at uden bindende mål er medlemslandene initiativer til fremme af energieffektivitet mindre ambitiøse, fx har en stor del af medlemslandene i årevis haltet bagefter i forhold til at implementere direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, siger Camilla Damsø Pedersen, og fortsætter:

- Særligt de europæiske bygninger, som står for ca. 40 pct. af EU's samlede energiforbrug, rummer store potentialer for energibesparelser. Men uden bindende målsætninger og mangelfuld implementering i de eksisterende direktiver på området, ser det desværre sort ud for en aktiv fælles europæisk indsats overfor bygningsmassen, siger Camilla Damsø Pedersen.

Energieffektivisering medvirker også til at styrke EU's uafhængighed af importeret energi. EU importerer i dag 66 pct. af sit gasforbrug, og 42 pct. af kulforbruget. Samtidig har IEA slået fast, at energieffektivitet også er gavnligt for væksten. IEA har vurderet, at hvis EU-landene fuldt ud udnytter potentialerne for energieffektivisering, vil BNP stige med op til 1,1 pct. mod blot 0,25 pct., hvis medlemslandene fortsætter deres nuværende indsats.

- Det burde være oplagt at satse på energieffektivisering, og dermed mindske Europas energiafhængighed og styrke væksten. Det kan undre, at Rådet ikke har vægtet det højere i lyset af krisen i Ukraine, som har tydeliggjort Europas sårbarhed overfor importeret energi, slutter Camilla Damsø Pedersen.