Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/10-14   -   Pressemeddelelse

Ledigheden falder marginalt - men renoveringsaktiviteten skrumper

Ledigheden i september udgør 5,0 procent af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 133.100 fuldtidspersoner. Dermed er ledigheden for september faldet med 100 fuldtidsledige set i forhold til august måned

Dagens ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at den danske økonomi overordnet set fastholder kursen og bevæger sig langsomt i den rigtige retning.

- Udviklingen i september måned er meget lille, men set i forhold til samme tidspunkt sidste år er det en klar forbedring. Dog skal man huske på, at vi kommer fra et rigtigt lavt niveau, siger Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, og understreger:

- Trods høj forbrugertillid er den økonomiske vækst ikke stærk nok til at kunne skabe et konjunkturbetinget opsving i den private byggeaktivitet. Dermed vil beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen heller ikke kunne opretholde det nuværende niveau efter årsskiftet.

Renovering i almene boliger giver beskæftigelse
Aktiviteten i 2015 påvirkes negativt både grundet de nuværende midlertidige effekter fra storme og skybrud i Københavnsområdet og Vestjylland, BoligJob-ordningen der falder væk til årsskiftet, og et lavere investeringsniveau i renovering i det almene boligbyggeri.

- Beskæftigelsen i byggeriet skal afhænge af strategiske og fornuftige investeringer, og ikke kun af om der fx er vand i kælderen. Her er en høj renoveringsramme for de almene boliger et rigtigt godt redskab, som skaber mere aktivitet og flere jobs - og som tilmed ikke belaster statskassen, forklarer Maria Schougaard Berntsen.

Omfanget af investeringer i den almene sektor afhænger af Landsbyggefondens renoveringsramme, der fastlægges i Folketinget. Udkastet til den nye renoveringsramme i Carsten Hansens boligudspil er på 2,785 milliarder kroner i årene fremadrettet.

- Boligministerens udspil er kun godt halvdelen af niveauet for de seneste år, og det er utrolig ærgerligt, for den almene sektor har dokumenteret, der er et behov for investeringer i deres bygninger. Samtidig er der arbejdskraft til rådighed, så ekstra midler vil være win-win, afslutter Maria Schougaard Berntsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater