Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/11-14   -   Pressemeddelelse

Finanslov nedlægger mindst 5.000 job

Regeringen har som forventet landet en finanslovsaftale med det parlamentariske grundlag. Der er rigtig meget symbolik - men heldigvis ikke nye grimme overraskelser til erhvervslivet, konstaterer Dansk Byggeri

For Dansk Byggeri er den største ulykke og anledning til den største forundring finanslovens totale fravær af effektive aktivitetsskabende elementer. Det har længe været kendt, at en rød aftale betyder farvel til den populære og jobskabende BoligJobordning.

- Det har været umuligt at trænge gennem hos regeringen og forligsparterne, hvor interessen har været minimal for BoligJobordningens gunstige effekter i forhold til at skabe jobs, bedre boliger og mindre sort arbejde. Ordningen, som hver 10. dansker har benyttet, kom hele landet til gode, og ikke mindst de mange små byggevirksomheder har med ordningen kunnet skabe arbejds- og lærepladser lokalt, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, og konstaterer, at finanslovsaftalen har større fokus på forsørgelse af ledige end at skabe nye job. Alene BoligJobordningen sender ifølge Dansk Byggeri 5.000 ud i ledighed.

- Vi håber nu på, at regeringen vil vise sig knap så nonchalant, når boligaftalen forhandles færdig. Her matcher behovet for renoveringer glimrende med behovet for øget aktivitet. Der er således behov for, at Christiansborg samler sig om at åbne adgangen til Landsbyggefondens midler og få øge renoveringsrammen.

Dansk Byggeri hæfter sig naturligvis også ved, at regeringen, Enhedslisten og SF fortsat har fokus på at trimme arbejdsmarkedet og sikre, at danske regler respekteres. Her har Dansk Byggeri et håb om en fornuftig prioritering af de ressourcer, der skal anvendes til kontrol via skat, politi og arbejdstilsyn.

- Vi skal konkurrere på fair vilkår, og heldigvis har arbejdsmarkedets parter også stort fokus på at få de åbne grænser på arbejdsmarkedet til at fungere tilfredsstillende. Men Dansk Byggeri vil opfordre til i højere grad at prioritere indsatsen ude på villavejene, hvor arbejdsmarkedet har sværest ved at holde justits med konkurrence- og arbejdsvilkår, slutter Lars Storr-Hansen.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater