Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/11-14   -   Pressemeddelelse

Dansk økonomi gik ikke i sort på Black Friday

Forud for dagens nationalregnskabstal var der frygt for en sort fredag for dansk økonomi. Så galt er det ikke gået - dagens sæsonkorrigerede BNP-vækst overrasker positivt

Mange havde frygtet og forventet BNP-væksttal, der ville give begrebet sort fredag en anden betydning end fænomenet fra USA med forbrugere, der går amok i billige tilbud i butikkerne.

- Den frygt er gjort til skamme med dagens sæsonkorrigerede BNP-vækst på 0,5 pct. i 3. kvartal, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, der kalder dagens tal for en positiv overraskelse.

Udover en sæsonkorrigeret kvartalsvækst på 0,5 pct., så viser dagens tal fra Danmarks Statistik, at BNP-årsvæksten i dansk økonomi samlet set for de første tre kvartaler fastholdes uændret på +0,8 pct.

- En årsvækst på 0,8 pct. er jo på ingen måde prangende men trods alt bedre end de to foregående år, hvor økonomien bevægede sig baglæns, siger Bo Sandberg.

Det er ifølge Dansk Byggeri primært det offentlige forbrug, der har trukket væksten i 2014 sekunderet af en pæn investeringsvækst fra lavt udgangspunkt.

- Nu ser vi endelig investeringerne begynde at vokse fra sit uhyggeligt lave udgangspunkt. Det sikrer sammen med en kraftig stigning på 1,1 pct. i det offentlige forbrug, at der overhovedet er fremgang i dansk økonomi, siger Bo Sandberg og fortsætter:

- Til gengæld skuffer privatforbruget vanen tro med negativ sæsonkorrigeret vækst på -0,6 pct. og med en samlet negativ vækst på 0,1 pct. i årets første tre kvartaler til sammen. Hjemmemarkedet er fortsat ikke for alvor i stand til at tage over som vækstmotor efter eksporten.

- Man kan håbe på, at de faldende oliepriser og den faldende effektive kronekurs kan sætte en positiv udvikling i gang i de kommende kvartaler, men næppe på en decideret ketchupeffekt i privatforbruget, siger Bo Sandberg.

Arbejdsmarkedet har længe været den del af økonomien, som mest stabilt har bevæget sig i positiv retning. Men dagens nye Nationalregnskabstal har her en decideret negativ overraskelse:

- Tidligere viste tallene en stigning på 33.000 beskæftigede siden bunden blev nået i 2. kvartal 2013. Men nu er beskæftigelsesvæksten revideret kraftigt ned til ca. 23.000. Og ser man isoleret på 2014, er der nu "kun" skabt 13.000 nye job og slet ikke i tredje kvartal, siger Bo Sandberg og slutter:

- Der tegner sig efterhånden et fast mønster, hvor det i foråret vil vise sig, at man ikke har gjort tilstrækkeligt i finansloven for at stimulere aktiviteten i den private sektor.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater