Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/12-14   -   Pressemeddelelse

Christiansborg samler sig om byggeri og energi

Dansk Byggeri sætter byggeriet på den energipolitiske dagsorden og samler både klima-, energi- og bygningsministeren og de energipolitiske ordfører på Christiansborg til debat.

Den 28. januar har klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen og de energipolitiske ordførere fra alle partierne bag energiforliget sat kryds i kalenderen. Her har de sagt ja til både at blive klogere på, hvordan bygge- og anlægsbranchen kan bidrage til den grønne omstilling, og stille op til debat om deres politiske prioriteringer. Det sker på en konference i Landstingssalen på Christiansborg med Dansk Byggeri og formand for Energiudvalget, Steen Gade, som vært.

- Det er en god mulighed for Dansk Byggeri for at pege på de områder, hvor bygge- og anlægsvirksomhederne er en del af løsningen, hvis Danmark skal være fri af fossile brændstoffer i 2050. Det er jo vores virksomheder, der skal være med til at sørge for, at der både bliver bygget og renoveret energirigtigt, siger energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

På konferencen vil der blive fremlagt Dansk Byggeris nye analyse, Byggeriets Energianalyse, der dokumenterer muligheder for at omstille vores boliger og offentlige bygninger til grøn energi.

- Vi håber selvfølgelig, at politikerne også får ny viden i løbet af dagen, som gør, at de fremadrettet vil fremme mere energirigtige bygninger, siger Camilla Damsø Pedersen og tilføjer:

- Arrangementet er gratis og åbent for alle, og der er mulighed for at tilmelde sig allerede nu, så man er sikret en plads i salen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater