Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/01-15   -   Pressemeddelelse

Statsministeren vil igen sparke til væksten

Dansk Byggeri ser frem til en Vækstpakke 3.0, men hæfter sig ved den zig-zag-kurs, der har kendetegnet regeringen med røde finanslove i efteråret og reformer i foråret

- Når det år efter år viser sig, at der ikke i finansloven er gjort tilstrækkeligt for at stimulere private efterspørgsel og investeringer, så må regeringen igen ty til at lave endnu en vækstpakke. Sagen er bare den, at regeringen har vist meget lidt forståelse for, at der er behov for at styrke aktiviteten. Fx er ophøret af BoligJobordningen et helt uforståeligt signal midt i en aktivitetskrise, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

- Heldigvis åbnede statsministeren for en række vækstinitiativer, og vi håber på, at regeringen i den forbindelse endelig besinder sig i forhold til BoligJobordningen, så den hurtigst muligt kommer tilbage - og gerne uden afbrydelse. Det er ganske enkelt uholdbart med den stop-and-go-politik som længe har været rammevilkår for byggeriet, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Dansk Byggeris administrerende direktør roser statsministrens fokus på børn og unge, som vores vigtigste ressource.

- Vi har været meget tilfredse med de toner, der er kommet i forhold til at øge fokus på de unges jobvalg, og glæder os over en erhvervsskolereform, som vi håber på vil øge interessen for de praktisk fag, siger Lars Storr-Hansen og fortsætter:

- Det ændrer dog ikke ved det store fravær af fokus på erhvervslivet, der som bekendt skal levere grundlaget for den velfærd, som statsministeren betonede flittigt. Vi må nu se, hvad der reelt gemmer sig i statsministeren løfte om, at "regeringen vil lægge nye forslag frem. Forslag, der skal skabe mere vækst". Det er vi, som altid parat til at bidrage konstruktivt til i de kommende måneder.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater