Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/01-15   -   Pressemeddelelse

Bilsalget til erhvervslivet buldret afsted

De økonomiske nøgletal stritter i forskellige retninger, og hjemmemarkedet har svært ved at komme op i omdrejninger. Men en klar og entydig positiv indikator finder vi i erhvervslivets stigende tilbøjelighed til at investere i nye biler

Ifølge Danmarks Statistik, er bilsalget til erhvervslivet buldret afsted i 2014. Ca. 84.000 nyregistrerede personbiler i erhvervslivet indebærer et årsfacit på 26 pct. flere solgte biler end i 2013. Og ser man alene på varebiler, er der også tale om en ganske markant stigning på 17,5 pct. fra 2013 til 2014.
- Det fortæller os, at der trods alt er en vis tro på fremtiden også i bygge- og anlægsbranchen, siger cheføkonom Bo Sandberg Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Det er altså ikke kun Ronny, Dennis og hunden Messi - kendt fra VW-reklamerne - der har fået ny varebil i 2014. Der er godt og vel 25.000 andre erhvervsdrivende, der har valgt at investere i en ny varebil i løbet af det netop forgangne år.

Danmarks Statistiks opgørelse af bilsalget til erhvervene er formelt set ikke opdelt på brancher. Men det er velkendt, at bygge- og anlægsbranchen er den af de større brancher, der efterspørger flest varebiler og er mest afhængig af bilens mobilitet, både til transport til og fra kunder samt til værktøjs- og materialeopbevaring.

- Det er varebiler mellem 2 og 3 tons, der sælges flest af - knapt 13.000 i 2014 - og det er den mest udbredte biltype blandt de små og mellemstore lokalt baserede bygge- og anlægsvirksomheder, siger Bo Sandberg.

Bilsalget til erhvervene ligger væsentligt højere end før finanskrisen. 2014-tallet er kun overgået i 2011, hvor de favorable leasing- og demobilregler stod foran en udfasning, og der derfor fandt en betydelig "hamstring" sted.

Men også i 2014-tallene spiller leasing ind i stadig større grad, hvorfor man skal passe på med at sammenligne i forholdet 1:1 med før finanskrisen. Således er ca. 72 % af de nyregistrerede personbiler til erhvervene leasede. I 2013 var den tilsvarende procentandel ca. 65 %.

- En stigende leasingtilbøjelighed kan ikke alene forklare fremgangen. Der må formodes at være et betydeligt og positivt konjunkturelement med i spillet, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri forventer samlet set, at dansk økonomi vil fortsætte sin bedring gennem 2015 - ikke mindst understøttet af de lave energipriser - men forventer dog isoleret set et fald i byggeaktiviteten i år, primært som følge af håndværkerfradragets udfasning og fraværet af 2014-engangseffekterne fra orkan-, stormflods- og skybrudsskader.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater