Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/01-15   -   Pressemeddelelse

Olieprisfald giver optimisme hos forbrugere

Efter et dyk i efteråret 2014, er forbrugertilliden på vej opad igen med en pæn stigning fra +6 i december til +9 i januar. Ikke mindst olieprisfaldet styrker forbrugerforventningerne

Den nye virkelighed med halverede oliepriser kommer til at røre gevaldigt rundt i gryden med vindere og tabere både mellem lande, brancher og virksomheder. På bundlinjen er lavere energipriser godt nyt for både dansk økonomi og privatforbruget.

Og ifølge cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, er det denne tendens, som nu også er slået igennem i forbrugertillidsindikatoren.

- Med udsigt til fortsat faldende oliepriser og formentlig tilmed en række måneder med deflation i dansk økonomi, så må det forventes, at forbrugertilliden stiger yderligere og i løbet af foråret formentlig når op i nærheden af 2006-rekordniveauet, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri hæfter sig ved, at der på næsten alle parametre er fremgang i forbrugertilliden. Både bedømmelsen af husholdningernes egen økonomi og dansk økonomi er markant forbedret i forhold til de sidste måneder af 2014.

- Det er især markant, at forbrugerne har fået den lave inflation ind under huden, siger Bo Sandberg, der dog endnu er forbeholden med at forvente en decideret ketchup-effekt i det private forbrug.

- Privatforbruget har været det syge ben i dansk økonomi længe. Det betyder omvendt, at der er et opsparet forbrugsbehov. Dette vil dog næppe blive udløst i form af et en kraftig såkaldt "ketchupflaske-effekt". Dertil har finanskrisen ændret for grundlæggende ved vores forbrugs- og opsparingsadfærd. Men når det er sagt, så forventer jeg, at 2015 bliver det første år siden finanskrisen, hvor privatforbruget for alvor bidrager positivt til væksten i dansk økonomi, siger Bo Sandberg.

Set med byggebriller, er der desværre ikke noget i forbrugerforventningerne, der peger i retning af stigende privat byggeaktivitet.

- Tværtimod indebærer bortfaldet af håndværkerfradraget et betydeligt dyk i renoveringsaktiviteten. Samtidig er der ikke i forbrugertillidsbarometret nogen ændring at spore med hensyn til forbrugernes negative bedømmelse af, om de vil investere i større forbrugsgoder de kommende 12 måneder, siger Bo Sandberg.

Mens dansk økonomi samlet set entydigt er på vej fremad nu, så forventer Dansk Byggeri, at bygge- og anlægsaktiviteten desværre kommer til at trække i modsat retning i 2015 og dermed bevæge sig modcyklisk i forhold til resten af økonomien.

- Især bortfaldet af Boligjobordningen og fraværet af 2014-engangseffekterne fra storm- og skybrudsskader vil kunne mærkes. Så byggebeskæftigelsen ventes at falde med 4-5.000 årsværk i 2015 sammenlignet med 2014, vurderer Bo Sandberg.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater