Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/02-15   -   Pressemeddelelse

Færre konkurser, færre klager og lange tidsfrister

Byggeriets Ankenævns årsberetning, som udkommer i dag, kan blandt andet fortælle, at færre klagede over konkursramte virksomheder sidste år

Byggeriets Ankenævn er Danmarks største ankenævn inden for byggeriet, og i dag udkommer nævnets årsrapport for 2014. Ankenævnets tal går helt tilbage til 1996, og nævnet behandler private forbrugeres klager over byggeprojekter med en pris på op til en million kroner.

Blandt årets tal er det blandt andet bemærkelsesværdigt, at færre har klaget over en virksomhed, som siden arbejdet er gået konkurs. Efter en årrække med en stigende procentdel af klager, der drejede sig om konkursramte virksomheder, ser det nu lysere ud efter et fald på to procentpoint til 21 procent.

- Vi har et håb om, at den kurve vil blive ved med at falde sammen med det generelt faldende antal af konkurser i byggebranchen, siger Louise Larsen, sekretariatschef i Byggeriets Ankenævn.

Det samlede antal af klager er også faldet sidste år, og faktisk kunne Byggeriets Ankenævn registrere det laveste antal klager siden 2008.

Fra 2009 og fremefter har nævnet modtaget omkring 600 klager om året. Hvor 2013 gav et udsving til den høje side på 668 klager, så bød 2014 kun på 573 klager - et fald på 14 procent.

Klagerne nævnet modtager drejer sig i gennemsnit om arbejde, der er udført 21 måneder inden nævnet modtager klagen. Et tal der ligeledes har ligget ganske stabilt siden 2011, hvor en lovændring betød, at man derfra kunne klage over sager, der var mere end fem år gamle.

- Der er en del af sagerne, der er flere år gamle, og derfor kan man ikke pege på faldet på 14 procent fra et enkelt år for at tale om en tendens, siger Louise Larsen.

Af årsberetningen fremgår det også, at det er tømrerne, der oftest er genstand for klager, men det betyder ikke, at de laver flest fejl.

- Det arbejde, der bliver udført mest for private, er træarbejde, så ud fra disse tal kan man ikke konkludere, at tømrerne laver flere fejl end andre, siger Louise Larsen.

Fordelingen af klagerne har ligget meget stabilt gennem de senere år.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater