Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/03-15   -   Pressemeddelelse

CIPA skal efterbetale 22 mio. kroner

I dag kom kendelsen i en sag, hvor BJMF - en fagforening i 3F - krævede 48 mio. kroner i efterbetaling af metroentreprenøren CIBA. Det niveau havde sagen ikke i sig, men det blev dog til en rekordstor efterbetaling på 22 mio. kroner

I en kendelse har opmanden, højesteretsdommer Poul Sørensen, truffet afgørelse om, at metroentreprenøren CIPA skal efterbetale 22 mio. kr. til fagforeningen BJMF.

Sagen har handlet om opgørelse af arbejdstiden og betaling for eventuelt overarbejde for medarbejdere, som var beskæftiget hos CIPA Denmark Aps.

BJMF krævede en efterbetaling på ca. 48 mio. kr., idet kravene for 39 medlemmer af fagforeningen på arbejdspladsen blev bredt ud til at dække alle beskæftigede medarbejdere i virksomheden, uanset om de er medlemmer af forbundet eller ej.

I afgørelsen lægger opmanden vægt på, at forklaringerne under voldgiften sammenholdt med de fremlagte skriftlige bevisdata (kalenderoptegnelser, mødereferater, maskinelt udfyldte lister over arbejdsholdene mv.) sandsynliggør, at virksomheden har undladt at betale medarbejderne overtidsbetaling for alle præsterede arbejdstimer. Det er på det grundlag, at opmanden kommer frem til en efterbetaling til medarbejderne af den nævnte størrelsesorden.

Fagforeningen kan naturligvis kræve efterbetaling for manglende udbetalinger til deres medlemmer. Opmanden har så mulighed for at opgøre en efterbetaling oveni til de medarbejdere, der ikke er medlem af fagforeningen, da fagforeningen i den slags sager kan indtale et bodskrav for de medarbejdere, der ikke er medlemmer af fagforeningen. Det opgøres i forhold til, hvad virksomheden har undladt at betale til disse medarbejdere i forhold til overenskomstens mindstebestemmelser. Et beløb, som dog betales til klageren BJMF.

- Der er i den aktuelle sag opgjort et overraskende stort beløb til den store gruppe af medarbejdere, der ikke er medlem af fagforeningen 3F. Det er en skønsmæssig vurdering, og her har opmanden så fastsat et overraskende stort efterbetalingskrav på baggrund af sagens forklaringer og dokumenter, siger afdelingschef i Dansk Byggeri Thorsten Wilstrup og fortsætter:

- Der er tale om en meget omfattende sag, som alt for længe har givet anledning til uro og spekulationer på arbejdspladsen. Det er forhåbentlig slut nu. Der er tale om et meget stort beløb - 22 mio. kroner er mange penge - og vi opfordrer virksomheden til at betale pengene til BJMF. Den såkaldt "største sag om social dumping i danmarkshistorien" er slut, men Dansk Byggeri vil ikke undlade at konstatere, at sagen er endt meget langt fra fagforeningens oprindelige krav.

Dansk Byggeri vil nu nærlæse opmandskendelsen og følge op på sagen over for CIPA.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater