09/04-15
-
Pressemeddelelse
Fremgang i byggebeskæftigelsen
I februar var der flere beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen end i fjor. Der er fremgang på alle områder: Nybyggeri, bygningsreparation og anlægsvirksomhed
Ifølge Danmarks Statistik var der midt i februar 2015 beskæftiget 147.900 arbejdere, funktioÂnærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed. Det var 6.500 flere end i februar 2014.
- Der er fremgang i nybyggeriet og i aktiviteten ved anlægsvirksomhed, men det overrasker, at der også er fremgang i beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.
- Da udbedringerne af stormskader efter Allan og Bodil er ophørt i løbet af 2014, og da mange private renoveringer er ophørt med afskaffelsen af BoligJobordningen ved det seneste årsskifte, så må forklaringen på den høje beskæftigelse ved bygningsreparation tilskrives, at der endnu er ekstraordinært mange renoveringer af almene boliger, vurderer Finn Bo Frandsen.
Både boligÂejerne og erhvervene holder igen med at renovere, mens renoveringerne af de offentlige bygninger holder hånden under aktiviteten.
Ifølge Dansk Byggeri stiger nybyggeriet af boliger i moderat tempo fra et rekordlavt niveau i 2013. Erhvervsbyggeriet er reduceret til et historisk lavt niveau og vil foreløbigt forblive på det lave niveau på grund af mange ledige lokaler og på grund af udflytning af produktion af varer og administrative funktioner til udlandet. Det offentlige nybyggeri stiger på grund af fremgang i investeringerne i universiteter og hospitaler.
Aktiviteten ved anlægsvirksomhed stiger moderat i år og vil til næste år stige markant, hvis anlægsÂarbejderne med den faste forbindelse under Femern Bælt for alvor går i gang.
Pressekontakt
Helen Jensen
Pressechef
+45 72 16 01 50
+45 21 24 47 02