Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/04-15   -   Pressemeddelelse

Statsministeren kommer byggeriet i møde med byggesagsbehandling

På Dansk Byggeris årsdag lancerede statsminister Helle Thorning-Schmidt et vigtigt initiativ i regeringens buket af vækstinitiativer: En forenkling af byggesagsbehandlingen

Dansk Byggeri står bag ønsket, der af statsminister Helle Thorning-Schmidt blev lanceret som, "vi flytter den tekniske byggesagsbehandling over til virksomhederne". Der har været usikkerhed om rækkevidden af statsministerens udmelding. Dansk Byggeri forventer, at den praktiske udmøntning vil betyde, at der åbnes for en ordning, hvor private virksomheder kan certificeres til at stå for den tekniske godkendelse af et byggeri - herunder den brandtekniske godkendelse.

- Dansk Byggeri vil gerne kvittere for statsministerens udmelding på Dansk Byggeris Årsdag. Det er meget opløftende. Det er et stort skridt på vejen til at gøre byggesagsbehandlingen mere ensartet på tværs af kommunerne og samtidig effektivisere processen ved at det samme projekt ikke først beregnes og dimensioneres, hvorefter kommunen laver den samme beregning en gang til, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius og uddyber:

- Brandgodkendelse er det område, der skaber flest unødvendige frustrationer og besværligheder. At få den proces forbedret og lagt sammen med den øvrige byggesagsbehandling er meget vigtigt. Så det ser vi frem til, siger Torben Liborius.

Regeringens byggepolitiske strategi indeholder flere initiativer til forenkling af byggesagsbehandlingen.

- Med statsministerens udmelding i går har regeringen taget hul på at udmønte strategien, slutter Torben Liborius.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater