Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/05-15   -   Pressemeddelelse

Igen en måned med mange konkurser

I april måned var der hele 63 virksomheder, der drejede nøglen om i bygge- og anlægsbranchen. Det var altså igen en måned med mange konkurser

I april måned var der 63 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, og vi er nu oppe på hele 204 konkurser i årets første fire måneder. Til sammenligning var der i samme periode i 2014 blot 47 konkurser.

- For anden måned i træk ser vi et konkursniveau, som ligger markant over niveauet fra sidste år. Det er stadig ikke tid til at male fanden på væggen og proklamere et stigende konkursniveau, da konkurstallene varierer meget fra måned til måned. Men hvis vi ikke ser en bedring i de kommende måneder, kan vi blive nødt til at justere vores skøn for antallet af konkurser i 2015, siger chefkonsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

- Sammenholdt med de seneste tal for beskæftigelsen, der viser en stigning, kan det virke paradoksalt, at der er flere konkurser. Men det hænger formentlig sammen med, at mens mange virksomheder i branchen klarer sig bedre og ser lysere på fremtiden, så er der også en restgruppe af virksomheder, som har sværere ved at vriste sig fri af de dårlige tider, udtaler Andreas Fernstrøm.

- Hvis man skal tage de optimistiske briller på, så kan man håbe, at de stigende boligpriser kombineret med den lave rente, vi indtil videre har haft i 2015, kan sparke gang i privatforbruget. Et øget privatforbrug er nemlig præcis det, som branchen sukker efter, slutter Andreas Fernstrøm.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater