Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/06-15   -   Pressemeddelelse

Kom og se en aktiv grusgrav på Råstofdagen

Selvom du nok ikke ved det, så bruger hver dansker ti tons råstoffer om året. Lørdag den 13. juni kan du komme til åbent hus og se, hvor de ti tons råstoffer som sten og grus kommer fra

Hvis du har gået og tænkt over, hvad der mon egentlig foregår i en grusgrav i Danmark, så har du chancen for at få syn for sagen lørdag den 13. juni. Her holder fem danske grusgrave åbent hus fra klokken 10-14 på Råstofdagen 2015, og alle er inviterede.

Det er de færreste, der tænker på, hvor meget sten, sand og grus betyder for det Danmark, vi kender, men det er også en af pointerne med dagen.

- Råstoffer er noget, hele Danmark har brug for, og derfor arbejder vi i grusgravene rundt omkring i landet. Vi vil gerne give både børn og voksne et indblik i det arbejde, da det er noget, vi alle er en del af, siger Bjarne Overgaard, formand for Danske Råstoffer under Dansk Byggeri.

På Råstofdagen vil der være aktiviteter for både børn og voksne i de forskellige grusgrave. De voksne kan for eksempel forsøge sig med at spille golf, mens børnene kan grave efter guld - noget der i øvrigt blev fundet i en dansk grusgrav i marts måned i år.

- Med denne dag kan folk få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en grusgrav. Det vigtigste er, at deltagerne går fra arrangementet med en god forståelse og oplevelser fra en god dag, siger Bjarne Overgaard.

Det vil også være muligt at komme med ud på et skib, der udvinder råstoffer til søs på Råstofdagen 2015. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig arrangementet, man skal bare møde op.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater