Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/06-15   -   Pressemeddelelse

Dansk Byggeri stiller stærkt op til Folkemødet

På det årlige folkemøde på Bornholm har Dansk Byggeri dækket op til en række spændende arrangementer - her er noget for enhver smag

Dansk Byggeris telt på Folkemødet på Bornholm vil fra torsdag til søndag danne ramme om en række spændende debatter og arrangementer med mange store navne på deltagerlisten. I løbet af Folkemødets fire dage vil en række topfolk fra store danske erhvervsorganisationer, politikere og NGO'ere lægge vejen forbi.

På Folkemødets første dag vil Dansk Byggeri også være værter for en allerede etableret folkemødeklassiker i lobbyistspillet, der altid er garant for god underholdning. Her vil fremtidens lobbyister dyste om politikernes gunst, når de får tildelt en mærkesag, der skal kæmpes for. Uffe Tang (DR), Mette Østergaard (TV2) og Bertel Haarder (V) vil kåre vinderholdet.

De største økonomiske hoveder
Nogle af Danmarks mest prominente cheføkonomer samles lørdag i Dansk Byggeris telt for at debattere landets økonomiske politik og samtidig give et bud på, hvilke forslag de selv har inden for deres felt. Det er ud over Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg, Mads Lundby Hansen, CEPOS, Jan Kæraa Rasmussen, LO, og Erik Bjørsted, AE-rådet.

Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen, tager debatten om provinsen op i arrangementet 'Liv eller død uden for storbyerne?'. Her vil han sammen med et panel med Thomas Danielsen (V), borgmester i Hjørring Arne Boelt (S) og Ellen Højgaard Jensen fra Dansk Byplanlaboratorium give sine bud på, hvordan vi skal tackle udfordringerne om de tyndt befolkede områder.

Det er også hos Dansk Byggeri, der bliver debatteret, om det er i orden, at en tur som folkevalgt på tinge bliver brugt som et skridt på en karrierestige. Niels Krause Kjær er ordstyrer på debatten, der rejser spørgsmålet om, hvad der er bedst for det moderne danske demokrati.

I løbet af Folkemødets fire dage vil der også hos Dansk Byggeri blive debatteret uddannelsessnobberi, om vi er blevet for dovne, erhvervsuddannelser og meget mere, og så viser Dansk Byggeri selvfølgelig den vigtige fodboldlandskamp mod Serbien på storskærm lørdag aften.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater