Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/07-15   -   Pressemeddelelse

Børn mangler værktøj til hulelejrskole

Til august vil en 6. klasse tage på en helt ny lejrskole, hvor der skal designes og bygges fantasifulde huler. Der mangler dog værktøj, og Dansk Byggeri opfordrer til at låne eller donere værktøj til lejrskolen

En hel uge hvor det går ud på at designe og bygge sin helt egen hule, det er hvad en 6. klasse fra Stenlille Skole kan se frem til midt i august. Klassen skal nemlig afprøve lejrskolen i Sorø, der skal give børn muligheden for at bygge helt fra bunden.

Klassen fra Stenlille Skole er første hold, der skal bygge med hulemester Barlebo fra DRs børnetv-serie Dansk Hulebyg. Det er første forsøg på lejrskolen Projekt Huleby, og derfor er der begrænsede ressourcer til lejrskolen, der efterspørger værktøj fra både private og virksomheder.

- Det er godt, at børnene får lov at prøve kræfter med et lidt større byggeprojekt, end de fleste har i haven. De får prøvet at designe og ikke mindst selv bygge huler, og det kan jo illustrere, hvad man kan bruge en erhvervsuddannelse til. Jeg er sikker på, at børnene får en fantastisk sjov uge, hvor de skal bruge både hænder og hoved, siger Helene Høj, konsulent i Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Hvis man har noget værktøj, man ikke skal bruge, så vil jeg opfordre til at give det eller låne det ud til lejrskolen. Det gælder både private og vores virksomheder her i regionen.

Har man lyst til at donere eller låne værktøj ud til lejrskolen, så kan det frem til den 11. august afleveres på Sorø Bibliotek.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater