Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/08-15   -   Pressemeddelelse

Virksomheder skal blive bedre til overskud

3F og Dansk Byggeri vil med en ny indsats hjælpe virksomheder på vej til en bedre bundlinje. Men det kræver en indsats fra både direktøren og medarbejderne.

Hvordan kan håndværksmesteren og medarbejderne hjælpe hinanden med at undgå røde tal på bundlinjen? Det skal gå-hjem-møder og skræddersyede dagsforløb hjælpe håndværksmestre og deres ansatte rundt omkring i hele landet med at blive bedre til. Det er 3F og Dansk Byggeri, som står bag Bedre Bundlinje 3.0, der starter ud med et gå-hjem-møde den 2. september i Aalborg, og derefter går turen videre til Ringsted, Aarhus, Ballerup, Herning, Odense, Nykøbing og til sidst Rønne.

- Det er svært at vende skuden, hvis ikke medarbejderne er med til at skubbe. Derfor skal både håndværksmesteren og de ansatte arbejde sammen om at forbedre virksomhedens resultater ved fx at planlægge de daglige opgaver på en ny måde, så der bliver mindre spildtid. Der er mange steder, hvor det er muligt at sætte ind alt efter, hvad det er for en virksomhed, og hvilke udfordringer den står overfor, siger konsulent i Dansk Byggeri, Christine Meden Bjerregaard.

Bedre Bundlinje 3.0 starter med et gå-hjem-møde, hvorefter der tilbydes konsulentbesøg i virksomhederne eller på byggepladsen, og derefter følger et længerevarende udviklingsforløb for udvalgte virksomheder.

- Det kan nogle gange være svært selv at komme i gang og ikke mindst se, hvad der skal til for at gøre det mere lønsomt at drive virksomhed og styrke samarbejdet. Nu er der en god anledning til at gå i gang og en mulighed for også at få hjælp til det, fordi vi både afholder gå-hjem-møder og kommer ud i de enkelte virksomheder, siger Christine Meden Bjerregaard.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater