Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/08-15   -   Pressemeddelelse

En fejl at stække Skats muligheder for kontrol

Dansk Byggeri har ingen forståelse for, at regeringen vil begrænse Skats muligheder for at gribe ind, hvis der er begrundet mistanke om ulovligheder

Skatteminister Karsten Lauritzen har bebudet en benhård linje over for hardcore kriminelle mod til gengæld at lade lovlydige borgere i fred.

- Det er så spørgsmålet om boligejere, der har inviteret useriøse byggefirmaer uden respekt for skattebetaling, arbejdsmiljø og overenskomster indenfor på egen grund, hører til i den ene eller den anden gruppe. Nok et sted midt i mellem. For Dansk Byggeri er det afgørende imidlertid, at myndighederne fortsat sikres mulighed for at gennemføre en kontrol, når der er grund til at tro, at der sker ulovligheder, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Det er i dag tilladt myndighederne at kontrollere på privat grund, hvis der er begrundet mistanke om, at der foregår ulovligheder. Denne kontrolmulighed har gjort sig gældende i flere år og har været en succes.

- Blandt andet fordi, der er udvist god balance mellem kontrolarbejdet og graden af overtrædelser. Det har vist sig som en god og pragmatisk løsning, som vi stærkt anbefaler ikke at ofre på et ideologisk alter. Det har vist sig, at de gældende kontrolmuligheder har bidraget til at bekæmpe en god del af den unfair konkurrence, som regelrette byggevirksomheder har oplevet - ikke mindst på villavejene, siger Lars Storr-Hansen og fortsætter:

- Vi ved, at der nogle steder sjuskes med såvel skattebetaling, arbejdsmiljø og arbejdsforhold. Det er ganske enkelt uacceptabelt, og derfor er vi også parate til at finde praktiske og effektive løsninger. Der er nemlig to sider af den skattemæssige retssikkerhed. Dels den direkte hos dem, som kontrollen berører, men også den indirekte, nemlig retsfølelsen hos det store flertal af danskere og virksomheder, som heldigvis betaler deres skat efter reglerne. De bør føle sig krænket af denne undergravning af respekten for overholdelse af reglerne.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater