Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/08-15   -   Pressemeddelelse

Byggeriet fører an på praktikpladser

Virksomhederne i byggeriet er en af de brancher, der er bedst til at udnytte muligheden for at ansætte lærlinge. Dansk Byggeri glæder sig over resultatet og vil bygge endnu større bro mellem lærlinge og virksomheder i fremtiden

De danske virksomheder, der ansætter lærlinge fra erhvervsuddannelserne, har mulighed for at skabe omkring 33.700 flere praktikpladser. Det viser en rapport om praktikpladspotentiale, der er udarbejdet af Deloitte for Undervisningsministeriet, DA og LO. Ud af branchernes samlede mulighed for at ansætte flere lærlinge står byggeriets virksomheder således kun for 2.420 svarende til syv procent.

- Håndværksmestrene får ofte skudt i skoene, at de skal være bedre til at tage lærlinge ind. Men tallene viser, at de er meget bedre til at finde plads til lærlinge end fx handels- og transportvirksomhederne. Håndværksmestrene er faktisk nogle af de bedste til at åbne døren for unge, der godt vil gå i deres fodspor. Det er et signal til dem, der overvejer at tage en erhvervsuddannelse, om, at der i byggeriet er gode muligheder for at få en lærepladsplads, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Ser man nærmere på, hvordan byggeriet klarer sig i de forskellige dele af landet, er der også positivt nyt. Fra Skagen til Bornholm har virksomhederne været gode til at udnytte muligheden for at ansætte lærlinge. Region Sjælland er den del af landet, hvor byggeriet har størst mulighed for at ansætte flere lærlinge, da der her er mulighed for at ansætte 11 % flere svarende til 412 lærlinge.

- Tallene fra de forskellige områder i Danmark viser, at det ikke kun er de faglærte håndværkere, der kan få bedre jobmuligheder, hvis de er indstillede på længere transporttid til og fra arbejde. Hvis lærlinge uden en læreplads er villige til at søge væk fra storbyerne og længere ud i landskabet, bliver muligheden for at få en læreplads større, siger Louise Pihl.

Selvom virksomhederne i byggeriet er gode til at gribe muligheden for at ansætte lærlinge, venter der stadig et stykke arbejde, hvis fremtidens efterspørgsel skal imødekommes.

- Vi kommer til at mangle faglærte håndværkere allerede fra 2018. Hvis vi skal imødekomme den efterspørgsel, der kommer på faglært arbejdskraft i fremtiden, så er det vigtigt, at vi i fremtiden bliver endnu bedre til at tilbyde de unge lærepladser, slutter Louise Pihl.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater