20/10-15   -   Pressemeddelelse

Små kommuner investerer mest i bygninger og veje

Samsø og Læsø investerer flest kroner per indbygger i at vedligeholde kommunens veje og bygninger, mens Randers er den kommune i landet, som investerer mindst. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri

Der er stor forskel på, hvor lidt eller hvor meget kommunerne bruger på at lappe huller i vejene, bygge nye børnehaver eller renovere skoler og plejehjem. De to små kommuner Samsø og Læsø investerer henholdsvis 8.825 kroner og 7.477 kroner per indbygger i veje og bygninger, mens Randers med et beløb på 1.538 kroner per indbygger er den kommune i landet, som investerer mindst.

Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri, der har gennemgået de kommunale regnskaber for de sidste tre år.

- Generelt set er det de små kommuner, som bruger flest penge, mens de store kommuner ligger i midterfeltet, og de mellemstore kommuner klart bruger færrest kroner. Man kan ikke nødvendigvis sige, at de kommuner, der bruger færrest penge, også har flest huller i vejene og de mest triste bygninger, men fordi vi ser på investeringerne over en periode på tre år, vil man mange steder kunne se en sammenhæng, siger analysechef i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm.

Albertslund, Gentofte og København er sammen med de to ø-kommuner de fem, som investerer mest per indbygger.

- Hovedstaden har tidligere sparet på alt, hvad der hed vedligeholdelse og byggeri, men efter at byen for alvor er begyndt at vokse, så er politikerne i de sidste mange budgetforhandlinger blevet enige om at afsætte store beløb til at vedligeholde og udbygge byen. Det kan ses både i bybilledet og på budgetterne, men det er også nødvendigt, siger Andreas Fernstrøm.

De ti kommuner som bruger færrest penge per indbygger er Ikast-Brande, Hedensted, Struer, Ringsted, Furesø, Sorø, Fredericia, Odder, Brønderslev og Randers. De bruger alle under 2.000 kroner per indbygger.

- Når kommunerne fattes penge, så bliver der mange gange sparet på det, som ikke kan ses lige nu og her, nemlig vedligeholdelse. Men det at have veje uden huller, skoler og plejehjem i god stand eller attraktive kulturhuse og idrætsforeninger er alt sammen med til at gøre kommunen til et sted, hvor folk flytter til i stedet for modsat. Så selvom det kan være fristende at spare der først, så er det ikke altid det mest hensigtsmæssige på den lange bane, siger Andreas Fernstrøm.