Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/11-15   -   Pressemeddelelse

Konkurspilen peger i den rigtige retning

Hvor vi i første halvår af 2015 så, at der var flere konkurser i bygge- og anlægsbranchen end i 2014, så tyder andet halvår på en forbedring, hvor vi ligger under niveauet fra sidste år

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i oktober var 47 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er en forbedring i forhold til sidste år, hvor der var 63 konkurser i oktober måned.

Hvis man sammenligner første halvår 2015 med første halvår 2014, så var der i år en stigning i antallet af konkurserne på 26 procent. Til gengæld har der indtil videre i andet halvår været et fald på 16 procent.

- Det er vældig positivt at se, at den stigning, vi så i antallet af konkurser i starten af året, er ved at løje af, og at konkursniveauet i de seneste måneder har ligget under niveauet fra sidste år, siger analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri, og fortsætter:

- Selvom der er færre konkurser i andet halvår, så ændrer det ikke ved, at vi kommer til at se en lille stigning i antallet af konkurser i 2015. Men forhåbentlig kan vi med det lavere konkursniveau i andet halvår genoptage tendensen med færre konkurser år for år igen i 2016.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater