13/11-15   -   Pressemeddelelse

Fælles ansvar at finansiere højere pensionsalder

Dansk Byggeri bakker fuldt op bag at hæve pensionsalderen fra 67 til 68 år i 2030. Det er en naturlig konsekvens af danskernes stigende levealder. Men regningen skal ikke sendes til virksomhederne

I dag førstebehandler Folketinget et lovforslag om, at pensionsalderen i 2030 hæves fra 67 til 68 år for de arbejdsmarkedsaktive, som er født efter 1962. Det er en udmøntning af det brede velfærdsforlig fra 2006.

- Det er et nærmest genialt princip, at pensionsalderen hæves gradvis i takt med befolkningens stigende gennemsnitslevealder. Det er måske den allervigtigste ingrediens i at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed, og det er et princip, som rigtig mange lande med aldrende befolkning og en fastlåst lav pensionsalder misunder Danmark, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Ifølge regeringen giver hævet pensionsalder en velfærdsgevinst for samfundet på 60 mia. kr., men samtidig sendes også en uventet ekstraregning her i 2015 på 742 mio. kr. til de private virksomheder, fordi arbejdsskadeforsikringerne bliver dyrere, når de fremover skal dække et ekstra år, før folkepensionen tager over.

- I det brede forlig fra 2006 stod det sort på hvidt, at der ikke er omkostninger for erhvervslivet, så det må forligspartierne stå fast ved. Og når vi som samfund i fællesskab tjener ca. 60 mia. kr. på aftalen, burde det også være muligt i fællesskab at betale omkostningen ved dyrere forsikringer og højere erstatninger, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri har lavet en overslagsberegning af konsekvenserne af den ekstraregning på 742 mio. kr., som de private virksomheder ifølge lovforslaget skal betale.

- Arbejdsskadeforsikringerne udmøntes pr. beskæftiget, og der er her i 2015 ca. 1.780.000 privat beskæftigede. Det giver i snit en merudgift på ca. 417 kr. pr. beskæftiget på det private arbejdsmarked, siger Bo Sandberg og fortsætter:

- Derudover ved vi erfaringsmæssigt bl.a. fra AES-bidraget, at arbejdsskadeforsikringen pr. ansat i byggeriet typisk ligger ca. 3 gange højere end gennemsnittet for de øvrige brancher. Så alt andet lige må ekstraregningen i bygge- og anlægsbranchen forventes at blive ca. 1250 kr. pr. beskæftiget.

Det vil sige, at for en mellemstor byggevirksomhed med 40 ansatte, ligger der tilsyneladende en ekstraregning på 40 x 1250 kr. = 50.000 kr. her i 2015, hvis lovforslaget går igennem som fremsat.

Ser vi på brancheniveau, så indebærer den foreløbige beregning, at bygge- og anlægsbranchen med ca. 155.700 beskæftigede i alt skal betale ca. 195 mio. kr. (155.700 x 1250 kr.).

- Alt andet lige står byggeriet til at skulle betale ca. 26% af ekstraregningen på 742 mio. kr., til trods for, at branchen kun udgør 8,7% af den private beskæftigelse, og det er helt uholdbart, siger Bo Sandberg.

Udover at den konkrete ekstraregning på ca. 1 mia. kr. - for offentlige og private arbejdsgivere tilsammen - bør løftes af samfundet i fællesskab, så peger Dansk Byggeri på, at regeringen bør bruge sit flertal til at rulle den ekstra arbejdsskadeafgift på ca. 500 mio. kr. tilbage, som den tidligere S-R-SF-regering indførte i 2013.

- Arbejdsskadeafgiften har karakter af en ren fiskal afgift uden nogle indbyggede positive incitamenter på arbejdsskadeområdet, så det er en ren dummebøde, slutter Bo Sandberg.