06/01-16
-
Pressemeddelelse
Svag forbedring af beskæftigelse
Den er svær at få øje på, men den er der: Konjunkturbarometret for byggeri og anlæg er i fremgang
Konjunkturbarometret for bygge og anlæg er i december 2015 opgjort af Danmarks Statistik til minus 7 mod minus 8 i november og minus 12 i efterårsmånederne september og oktober. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
- Der er tale om en svag forbedring af det sammensatte konjunkturbarometer. Virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen i vintermånederne i forhold til efterårsmånederne er noget bedre, mens virksomhederne forventer, at ordrebeholdningen er på næsten samme niveau, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri, og forklarer:
- En overvægt af virksomheder med 10 % af beskæftigelsen i bygge- og anlægsÂbranchen vurderer, at beskæftigelsen vil stige i december-februar i forhold til september-november, når der ses bort fra de normale sæsonudsving.
- Bygge- og anlægsvirksomhedernes vurderinger af ordrebeholdningen er minus 24 ved udgangen af november. Virksomheder med 24 % af beskæftigelÂsen i bygge- og anlægsbranchen vurderede altså i slutningen af november 2015, at ordrebeholdÂninÂgen ikke var tilstrækkelig. På samme tidspunkt året før var det tal minus 28 %, så også her er der en lille forbedring, siger Finn Bo Frandsen.
Produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft er aftaget. I december melder virksomheder med 14 % af beskæftigelsen om mangel på arbejdskraft mod virksomheder med 17 % i oktober. Ifølge Danmarks Statistik gælder mangel på arbejdskraft især specialister.
Der er derimod tale om et højere niveau end for et år siden, hvor det var virksomheder med 10 % af beskæftigelsen, der manglede arbejdskraft.
- I vores nabolande er der mange, der gerne vil arbejde i bygge- og anlægsbranchen i Danmark. Det betyder, at arbejdsstyrken her i landet er meget stor, når det kommer til stykket, og derfor er der ingen grund til at ryste på hånden over, at niveauet er højere end for et år siden, siger Finn Bo Frandsen og tilføjer:
- I december melder virksomheder med 6 % af beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen om begrænsninger på grund af finansielle forhold. For et år siden var det 5 %, og for to år siden var det 7 %. Det tyder på, at der ikke er sket forbedringer af rammevilkårene.