Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/01-16   -   Pressemeddelelse

Fortsat ledighedsfald lover godt for 2016

Der er forsvundet ca. 40.000 fuldtidspersoner ud af ledighedskøen de seneste 2½ år. Fremgangen på arbejdsmarkedet er selvforstærkende, fordi det giver en højere opfattet jobsikkerhed i befolkningen

Selvom der traditionelt har været meget politisk fokus på ledigheden, er det ikke et lige så vigtigt nøgletal som beskæftigelsen. Især ikke efter at Danmarks Statistik for et par år siden begyndte at publicere månedstal for lønmodtagerbeskæftigelsen.

- Når det er sagt, er det naturligvis positivt, at ledigheden fortsætter sit fald, der har bragt det beregnede antal fuldtidsledige ned fra ca. 160.000 i foråret 2013 til 119.000 i november 2015, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Ifølge Danmarks Statistik skrumpede ledighedskøen i november med 1.100 fuldtidspersoner, så bruttoledigheden nu udgør 4,5 procent af arbejdsstyrken.

- Den fortsatte fremgang på arbejdsmarkedet mod slutningen af 2015 lover også godt for 2016, idet et stærkt arbejdsmarked rent psykologisk giver højere opfattet jobsikkerhed i husholdningerne og dermed en grobund for fremgang i andre nøgletal, ikke mindst privatforbruget, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri advarer dog om, at fremgangen ikke vil fortsætte helt af sig selv. Der er brug for højere BNP-vækst, for at kadencen på arbejdsmarkedet kan blive fastholdt, mens der på samme tid skal udvises rettidig omhu for at øge arbejdsudbuddet via reformer.

- De faktorer, der peger i positiv retning for dansk økonomi, er, at arbejdsmarkedet og boligmarkedet er i fremgang, at de disponible indkomster stiger, og at olieprisen er lav. I modsat retning trækker en sløj eksportudvikling og nogle investeringer, der endnu ikke har rejst sig ovenpå finanskrisen. På bundlinjen peger det på et endnu et år med moderat økonomisk vækst i 2016, siger Bo Sandberg.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire