Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/05-16   -   Pressemeddelelse

Togfonden skal ud af cigarkassen

Finansieringen af Togfonden er kørt skævt, og Danske Anlægsentreprenører advarer mod at bruge modellen for infrastrukturinvesteringer i fremtiden

Investeringerne i Togfonden med timemodellen og elektrificering som væsentlige dele er nødlidende. Der mangler nemlig penge i Togfonden, fordi olieprisen ikke har udviklet sig som forudsat.

- Det er klart, at Togfonden kommer i vanskeligheder, når man vil finansiere investeringerne med indtægterne fra olien i Nordsøen, og oliepriserne så falder fra 60 dollars på det tidspunkt, da Togfonden blev besluttet, og ikke ser ud til at stige til det forudsatte niveau på 121 dollars, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

I det politiske forlig om Togfonden fik Dansk Folkeparti i slutforløbet en bestemmelse med om, at en eventuel manglende finansiering måtte findes på anden måde end gennem indtægterne fra Nordsøen. Det vil sige over finanslovene, og det har vist sig at være en nødvendig bestemmelse, hvis investeringerne skal gennemføres.

- Udviklingen har vist, at gode infrastrukturprojekter ikke skal finansieres efter cigarkasseprincippet, som det er tilfældet med Togfonden. Så kommer man let i vanskeligheder og risikerer at få en uhensigtsmæssig prioritering af infrastrukturinvesteringerne, hvilket betyder risiko for, at de bedste projekter ikke kan gennemføres. Derfor skal politikerne ikke lade sig friste af cigarkasseprincippet for kommende projekter, siger Niels Nielsen og uddyber:

- Det hjælper ikke noget kun at se på, hvor mange penge der er lagt til side i cigarkassen. Regeringen bør se det som en samfundsinvestering, der på sigt giver overskud, og derfor er det alt for snæversynet at stirre sig blindt på bunden af cigarkassen.

Problemerne med finansieringen af investeringerne skal regeringen drøfte med forligspartierne bag Togfonden, og besparelser på baneinvesteringerne vil være et af punkterne på dagsordenen.

- Politikerne skal i de kommende drøftelser tænke sig rigtig godt om, så eventuelle besparelser på Togfonden ikke resulterer i en stor regning senere eller kraftige forringelser af jernbaneinfrastrukturen. Elektrificeringen giver betydelige besparelser på længere sigt, og man kan ikke blot udskyde dele af projektet. Fx vil det betyde en betydelig ekstraregning, hvis man gennemfører elektrificeringen, og gemmer udretningen af banen på Vestfyn eller andre dele af Togfonden til senere, siger Niels Nielsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater