Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/02-12   -   Pressemeddelelse

Elindco skaber plads på Katedralskolen

Byggefirmaet Elindco i Jyllinge skal stå for udvidelsen af Roskilde Katedralskole. Skolen har ikke længere kapaciteten til at rumme de mange elever, der søger om optagelse. Inden for et tiår er elevtallet fordoblet, så der nu er 1150 elever. Dertil kommer et stigende antal lærere og øvrige medarbejdere.

Byggeprojektet er planlagt til at foregå i flere etaper. I første omgang gælder det en renovering af kantinen, som samtidig får fordoblet sit areal. Desuden bliver der etableret fire nye undervisningslokaler og et studiecenter. I næste etape følger en ny administrationsfløj og et nyt lærerværelse.

Netop skolebyggeri er lidt af en specialitet for Elindco, siger administrerende direktør Steen Justesen. Alene i Roskilde er der aktuelt fire igangværende projekter:

- Lige efter jul gik vi gang med en opgave på Tjørnegårdsskolen. Om en måned afslutter vi et renoveringsarbejde på Klostermarksskolen, og til sommer går vi gang med en apteringsentreprise på Roskilde Tekniske Skole.

Arbejdet på Roskilde Katedralskole går i gang med det samme, og første etape skal stå klar, når Katedralskolen i august siger velkommen til en ny årgang.

Arbejdet på Katedralskolen opføres som en hovedentreprise af Elindco.

Tegningerne til projektet er udarbejdet af Sweco Architects, der i Danmark udspringer af arkitektfirmaet Skaarup & Jespersen, som for snart 45 år siden tegnede den nuværende Katedralskole på Holbækvej.

Rektor Claus Niller ser frem til udvidelsen:

- Den sikrer optimale vilkår for fremtidens elever. Vi får den nødvendige plads til at afprøve nye pædagogiske tiltag, lærerne får gode arbejdsvilkår, og det sociale liv på skolen får endnu bedre muligheder for at udfolde sig.

Roskilde Katedralskole indviede i 2010 en helt ny hal, som kan rumme godt 1000 personer. Halbyggeriet dengang gjorde det muligt at indrette den ene af skolens daværende idrætssale til bl.a. undervisningsrum og øvelokaler.

Foto 1: Sweco Architects har tegnet udvidelsen af Roskilde Katedralskole. (Ill.: Sweco Architects)

Foto 2: Administrerende direktør Steen Justesen og hans hold er i øjeblikket engageret i fire skoleprojekter i Roskilde.

Relevant information

http://www.elindco.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Elindco A/S
Nordmarksvej 49
4040 Jyllinge, Danmark

  46 76 07 02
  46 76 07 02

http://www.elindco.dk

Modtag nyheder fra Elindco A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater