01/07-10
-
Pressemeddelelse
Undgå kaos når du står i netkø
Forskerparken CAT har indgået aftale om seed investering med den nyetablerede, innovative IT-virksomhed Queue-it, som har udviklet en revolutionerende løsning baseret på cloud teknologi. Queue-it udnytter 'skyen' og dens nærmest uendelige kapacitet og skalérbarhed til at forhindre nedbrud på overbelastede websites.
I stedet for at sitet crasher med en teknisk fejlmeddelelse, og forhindrer samtlige brugere i at tilgå sitet, træder Queue-it i kraft. De overskydende brugere får simpelthen et nummer i en virtuel kø samt et forventet tidspunkt for, hvornår de vil blive ekspederet. Som supplement kan brugeren få tilsendt en reminder, enten som sms eller e-mail.
Queue-it sørger for, at der ikke bliver lukket flere brugere ind på en given website, end der er plads til at håndtere. De brugere, der ikke kan komme ind, trækker et nummer i køen, akkurat ligesom hos bageren eller på posthuset, og bliver så i mellemtiden lagt ud i 'skyen'. I passende tid inden det er deres tur, får de tilsendt en reminder herom.
Det er ikke alene rigtig rart, når man som bruger har siddet og trykket løs på 'reload' knappen, uden at der sker noget som helst. Nu ved brugerne også, at alle kommer til efter tur, - i den rigtige rækkefølge.
For virksomheder, der køber Queue-it, handler det dybest set om højere kundetilfredshed, lavere omkostninger til både serverkapacitet i dagligdagen og til manuelt oprydningsarbejde efter eventuelle flaskehalse, samt muligheden for at håndtere en usædvanlig høj belastning af egen website, uanset hvornår den optræder. Dertil kommer, at brugerne af de websites der anvender Queue-it er ganske anonyme, da Queue-it ikke opbevarer data eller på nogen måde integrerer med de bagvedliggende systemer. Eneste integration er et simpelt link til Queue-it.
Adm. Direktør for Queue-it, Niels Henrik Sodemann, forklarer at den indledende kundedialog tydeligt viser at netop anonymiteten og den simple integration betyder at løsningen er yderst attraktiv for de organisationer, som ikke har mulighed for ellers at drage fordel af cloud computing på grund af sikkerhedsrelaterede begrænsninger.
Investeringen
Forskerparken CAT og Queue-it har indgået aftale om en første runde investering på 1.830.000 kr., som er øremærket den videre udvikling og markedsføring af Queue-it løsningen.
Markedet
Problemstillingen, som Queue-it løser, har en global udbredelse, og løsningens potentielle udbredelse er dermed på ingen måde begrænset til hjemmemarkedet.
"I udlandet oplever man også jævnligt nedbrud i forbindelse med alt fra billetsalg til uddannelsestilmeldinger", fortæller Niels Henrik Sodemann.
Ambitionen
"Vores ambition er at Queue-it skal være den foretrukne, globale platform for online kø-afvikling" udtaler Niels Henrik Sodemann. "Vi har allerede på nuværende tidspunkt fået flere positive tilkendegivelser fra udlandet i forhold til vores nyskabende tilgang til løsning af et endog meget udbredt problem".
Om Queue-it stifterne
De tre stiftere af Queue-it, Niels Henrik Sodemann, Martin Pronk og Camilla Ley Valentin har mangeårig erfaring fra it-branchen, som de alle har valgt at supplere med MBA-uddannelser.
Henvendelse om denne meddelelse kan rettes til CAT eller til:
Queue-it:
Partner Camilla Ley Valentin
Tlf.: 5335 3637
Mail: ley@queue-it.net
Relevant information
http://www.queue-it.net
Firma
Forskerparken CAT
Universitetsparken 7
4000 Roskilde,
Danmark
4674 0241 mobil: 4040 3838
4674 0241 mobil: 4040 3838
http://www.catscience.dk