Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/11-12   -   Pressemeddelelse

Tid til Tømrerprisen

Onsdag den 14. november bliver modtageren af Tømrerprisen 2012 offentliggjort.

Prisen, der med 150.000 kr. er den største af sin art i Danmark, uddeles af Københavns Tømrerlaug. Tømrerprisen blev første gang uddelt i 2009, og den hviler på en årlig donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.

Prisen blev senest givet til Københavns Kommune som anerkendelse af det det rekreative molebyggeri og havnebad ved Svanemøllestranden.

Formålet med Tømrerprisen er at belønne personer, firmaer, organisationer eller bygherrer, som har udført eller har deltaget i et byggeri, hvor trækonstruktioner indgår som en markant bygningsdel, eller hvor tømrerfaget på anden vis har spillet en afgørende rolle. Tømrerprisen kan også gives ved nytænkning og dristig arkitektur, hvor træ er hovedbygningsdelen. Det er et krav, at både håndværk og materialer er af høj kvalitet.

Priskomiteens medlemmer er: Arkitekt og partner i KHR arkitekter, professor Jan Søndergaard, formand for Bygherreforeningen, direktør Lars Ole Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen, viceoldermand i Københavns Tømrerlaug Søren Larsen og laugets oldermand, Flemming Kjærgaard.

Foto: Anlægget ved Svanemøllen Strand, der udløste Tømrerprisen til Københavns Kommune. Onsdag den 14. november offentliggøres navnet på vinderen af 2012-prisen. (Foto: Peter Jarvad)

Relevant information

http://www.kbh-tomrerlaug.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Københavns Tømrerlaug
Søndermarksvej 13
2500 Valby, Danmark

  23243880
  23243880

http://www.kbh-tomrerlaug.dk

Modtag nyheder fra Københavns Tømrerlaug på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater