Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/10-19   -   Pressemeddelelse

Grand Cru-gengangere på Lammefjorden

For andet år i træk var Alexandra og Bolero henholdsvis årets kartoffel og gulerod - dyrket af Anders Biltoft Kristensen og Jens Møller Olsen.

Har man sagt Alexandra, må man også sige Bolero. Og har man sagt A, må man også sige Anders og Almegård. I hvert fald når det handler om årets Grand Cru kartoffel og gulerod fra Lammefjorden.

Kåringen mandag på Audebo Pumpestation efterlod ingen tvivl om, hvilke sorter der faldt bedst i dommernes og publikums smag. Nemlig en Alexandra-kartoffel og og Bolero-gulerod dyrket af henholdsvis Anders Biltoft Kristensen, Slotsgaarden, og Jens Møller Olsen, Almegård.

Samme sorter som i 2018
Samme to sorter løb med prisen i 2018. Også dengang var kartoflen fra markerne på Slotsgaarden, mens guleroden kom fra Brogaard. Og for Anders Biltoft Kristensen er der tale om et hattrick, da han også leverede årets Grand Cru kartoffel i 2017; en Exquisa.

Alexandra egner sig især til at blive spist kold, i en salat eller som en kartoffelmad. Den har en sød, cremet smag, men er fast i kødet. Bolero har en smag, der rammer bredt, og den smager godt både rå og kogt. Det er en velkendt gulerod på Lammefjorden, mens Alexandra er er en nyere kartoffelsort. Dem fra Slotsgaarden bliver leveret til Storøhage Kartofler, hvorfra de sælges til COOP og kan købes i Irma-butikkerne.

I indeværende uge vil begge vinder-sorter være en at finde i en række lokale dagligvarebutikker, da kåringen mandag var optakt til en hel uges Odsherred Grand Cru, hvor flere restauranter også vil diske op med aktuelle menuer baseret på Alexandra og Bolero.

200 med til at kåre vinderne
Grand Cru kåringen foregik på Audebo Pumpestation, hvor pumperne udgjorde en markant lydkulisse ovenpå den foregående nats heftige regnskyl. For hver millimeter regn, der falder over den inddæmmede Lammefjorden, skal der pumpes 50.000 kubikmeter vand ud. Så rundt regnet skulle der pumpes cirka 1 million kubikmeter ud. På et normalt år pumpes der 18-20 mio. kbm ud, hvilket sikrer, at den tidligere fjordbund kan drives som landbrugsjord med en række specialafgrøder, der trives i den helt unikke jordbund.

Årets dommerpanel bestod af køkkenchef Claus Henriksen, Dragsholm Slot, Søren Wiuff, Brogård, Gislinge, og Maria Meldgaard, Mamma's Balkon, Rørvig, mens journalist Steen Jørgensen var dagens konferencier. Et publikum på ca. 200 personer deltog også i afstemningen. Med hensyn til guleroden var både fagdommere og publikum enige om at pege på Bolero, mens to fagdommere og publikum havde Alexandra som bedste kartoffel.

EU-stempel banede vej for Grand Cru
Bag kåringen står Lammefjordens Grøntsagslaug og nu også VisitOdsherred. Laugets formand, Hans Møller Olsen, gjorde opmærksom på, at Lammefjordsgulerødder og kartofler er to af blot syv danske fødevarer, som har opnået EU's BGB-prædikat som Beskyttet Geografisk Betegnelse - og de to eneste planteprodukter.

- Det er en meget omfattende proces, som strækker sig over flere år, før BGB-prædikatet er i hus. Nøjagtig samme proces som en fransk vin skal igennem. Derfor fik vi ideen til at kåre en Grand Cru gulerod, da Lammefjordsguleroden i 1996 blev BGB-godkendt. I 2014 fik Lammefjordskartoflen samme prædikat, hvorfor der nu også kåres en Grand Cru-kartoffel hvert år, oplyste Hans Møller Olsen.

Billeder


Pressekontakt

Hans Møller Olsen
Formand Lammefjordens Grøntsagslaug
  40 26 59 32

Firma

Lammefjordens Grøntsagslaug
Højgårdsvej 9
4540 Fårevejle, Danmark

  59 62 12 34
  20 29 75 50

http://www.lammefjorden.dk

Modtag nyheder fra Lammefjordens Grøntsagslaug på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire