Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/09-12   -   Pressemeddelelse

Ny Grand Cru gulerod fra Lammefjorden

Årets Grand Cru Lammefjordsgulerod kåres fredag den 5. oktober. For andet år i træk sker det på FEMINA Livsstilsmesse i Forum København. Her vil tre kyndige dommere bedømme de gulerødder, som er udpeget til finalen.

Disse gulerødder kommer fra tre medlemmer af Lammefjordens Grøntsagslaug og blev udvalgt efter en blindsmagning på laugets generalforsamling. Finalisterne er Flemming Risegaard, som har vundet de to foregående år, Boje Skytte og Hans Møller Olsen.

Dommerne i år er restauratør Kim Gravenhorst, Beghuset i Dragør, forfatter og madskribent Beagle Iuel-Brockdorff og kommunikationsrådgiver og foredragsholder Georg Julin.

FEMINA Livsstilsmesse har fokus på blandt andet mad og sundhed og viste sig sidste år at være en god ramme om kåringen af årets bedste Lammefjordsgulerod. Lammefjordens Grøntsagslaug har selv en stand på messen, der er åben fredag til søndag.

Det er 16. gang, at årets Grand Cru Lammefjordsgulerod kåres. De tre dommere vil vurdere finale-gulerødderne ud fra bl.a. saftighed, smag, sprødhed og udseende.

De specielle forhold på den tidligere fjordbund gør Lammefjorden velegnet til dyrkning af specialafgrøder. Der er masser af næringsstoffer i den fine jord, som også har et højt naturligt indhold af kalk. Derfor kan Lammefjorden levere kvalitetsgrøntsager - gulerødder, kartofler, porrer, løg, pastinak, asparges og andre specialafgrøder.

Pressen er velkommen til at overvære kåringen af Grand Cru Lammefjordsguleroden 2012, der begynder kl. 18 i Demokøkkenet på balkonen i Forum - fredag den 5. oktober.

Relevant information

http://www.lammefjorden.dk


Pressekontakt


Firma

Lammefjordens Grøntsagslaug
Højgårdsvej 9
4540 Fårevejle, Danmark

  59 62 12 34
  20 29 75 50

http://www.lammefjorden.dk

Modtag nyheder fra Lammefjordens Grøntsagslaug på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire