29/04-10
-
Pressemeddelelse
Aastra Telecom Danmark udpeger ny adm. direktør
Laurits Bach Sørensen, 33, er tiltrådt som ny adm. dir. i Aastra Telecom Danmark.
Laurits Bach Sørensen har inden ansættelse i Aastra Telecom Danmark haft en stilling som Enterprise Sales Manager i HP for Networking i Europa, Mellemøsten og Afrika - et forretningsområde med en årlig omsætning på knap to milliarder kroner. Denne stilling havde han fra marts 2007 til april 2010.
Gennem det meste af et årti har han haft adskillige ledende stillinger inden for HPs netværksforretning. Uddannet som cand. merc. fra Copenhagen Business School og HA fra Aarhus School of Business.
Det er Laurits Bach Sørensens kernekompetence at få forretningsområder til at vokse, medarbejdere til at yde deres bedste og virksomheder til at opnå økonomiske resultater. Det skal bruges til at styrke Aastra Telecom Danmarks markedsposition som nummer ét på telefoniområdet i Danmark og til at opnå en endnu større markedsudbredelse.
- Det har slået mig med forundring, at Aastra Telecom Danmarks position som nummer ét på markedet for teleløsninger til virksomheder i både Norden og Danmark ikke har medført, at alle kender virksomheden og ved, hvad den står får. Jeg ser en kæmpe forretningsmæssig mulighed, når markedsmindshare er markant lavere end den reelle markedsandel, hvilket er tilfældet for Aastra. Jeg vil arbejde for hurtigt at sikre, at det bliver klart for hele markedet, hvorfor Aastra har så loyale kunder, og kan besidde en ledende markedsposition uden at være et kendt brand. Derved vil vi sørge for, at vi bliver det naturlige førstevalg for virksomheder, når de påtænker at anskaffe sig løsninger inden for IP-telefoni og Unified Communications. Det gælder alle brancher," siger Laurits Bach Sørensen.
Yderligere informationer
Laurits Bach Sørensen, adm. dir. - 25 26 10 30
Lars Ludvigsen, PR-Partner - 70 23 99 77
Om Aastra Telecom Denmark A/S
Aastra Telecom Denmark A/S er Aastra Technologies Limited's selskab i Danmark - og er markedsledende inden for kommunikationsløsninger til alle typer virksomheder. Med hovedkvarter i Concord, Ontario, Canada, udvikler og leverer Aastra innovative kommunikationsløsninger og applikationer til alle typer virksomheder. Aastra arbejder på verdensplan og har mere end 50 millioner installerede linier over hele verden samt direkte som indirekte salgskanaler i mere end 100 lande. Aastra fokuserer udelukkende på enterprise communications markedet og tilbyder et af de mest komplette produktprogrammer inden for Unified Communications, som kan tilpasses, således at de nøjagtigt imødekommer den enkelte kundes behov. Løsningerne spænder fra telefonsystemer/call managers til små og mellemstore virksomheder til store skalerbare kommunikationsløsninger til de større virksomheder, hvor der er tænkt på integreret mobilitet, call center løsninger og et bredt udvalg af telefoner. Med sit store fokus på åbne standarder gør Aastra det mere effektivt for virksomheder at kommunikere og samarbejde.
Relevant information
http://www.aastra.dk
Firma
Aastra Telecom Danmark A/S
Roskildevej 342
2630 Taastrup,
Danmark
25 26 10 30
25 26 10 30
http://www.aastra.dk