11/04-12
-
Pressemeddelelse
CONNECT Denmark hylder vækstens forbilleder
Landets stærkeste vækstvirksomheder og de mest innovative mennesker er med i opløbet, når nonprofit-organisationen CONNECT Denmark holder sin årlige prisuddeling den 19. april fra klokken 14.00. Det foregår i Vitus Bering Innovation Park i Horsens
Graduateland er godt i gang med at skabe verdens største rekrutteringsnetværk for studerende og nyuddannede. Webstech har udviklet en revolutionerende sensor, som kan forhindre, at landbrugsafgrøder for millioner af kroner går til spilde. CodeGroup har udviklet en unik it-platform til byggebranchen.
De tre virksomheder er blandt de nominerede, når nonprofitorganisationen CONNECT Denmark hylder de mest innovative mennesker og de dygtigste vækstvirksomheder ved den årlige prisuddeling, som finder sted den 19. april i Horsens.
CodeGroup, Graduateland og Webstech er nominerende til CONNECT Denmark Prisen, mens Vækstfabrikkerne og udviklingsprojektet Computerspilzonen er nogle af de nominerede til CONNECT Denmark Vækstinitiativet. Blandt de nominerede til CONNECT Denmark Ambassadøren er medico-virksomheden Coloplast og lederen af Vejle Erhvervsudvikling Per Hein.
"Danmark skal blive endnu bedre til at skabe innovative virksomheder. CONNECT Denmarks arbejde er i kernen af denne udfordring. Prisuddelingen hylder nogle af landets mest innovative mennesker og virksomheder og samtidig viser vi med konkrete eksempler, hvordan det kan lade sig gøre at skabe vækst", siger CONNECT Denmarks direktør, Henrik Brorsen.
Som optakt til prisuddelingen holder CONNECT Denmark sin årlige generalforsamling.
Prisuddelingen og generelforsamlingen finder sted torsdag den 19. april fra kl. 14.00 i Vitus Bering Innovation Park, Chr. M. Østergaards Vej 4A, 8700 Horsens. Pressen er velkommen.
For yderligere oplysninger:
Henrik Brorsen, direktør, CONNECT Denmark, tlf. 2112 1223
Nicholas Parking, kommunikationschef, CONNECT Denmark, tlf. 5360 1793
Relevant information
http://www.connectdenmark.com