05/10-11
-
Pressemeddelelse
DIAKRIT Interactive Media styrket i Danmark og Norge
DIAKRIT Interactive Media AB har overtaget Fotoringen AS i Norge og samtidig gennemført en fuld re-branding af sit danske datterselskab, det tidligere Wizzplan, for at styrke det samlede marked i Danmark og Norge
Norges hurtigst voksende og mest efterspurgte leverandør af boligfotografering og tilknyttede visuelle ydelser, Fotoringen AS, er blevet overtaget af DIAKRIT Interactive Media AB, der er Skandinaviens førende serviceleverandør til boligmarkedet. DIAKRIT råder over en produktionsvirksomhed med to hundrede medarbejdere i Bangkok, som de to DIAKRIT-selskaber i Norge og Danmark får glæde af i deres bestræbelser på at skabe mere vækst.
"Vi har gennem det seneste år brugt mange kræfter på at afdække forskellene på det skandinaviske marked, og vores strategi bærer nu frugt. Vi er sikre på, at Fotoringen i Norge og Wizzplan i Danmark vil styrke vores vækstplaner, når vi inden længe lancerer vores nye produktgrupper. Det vil betyde, at vi bliver den foretrukne leverandør på hele det nordiske marked," udtaler Fredrik Bergman, CEO i DIAKRIT.
"Vi kan kun være tilfredse med nu at være en del af DIAKRIT-gruppen, for vi har dermed fået adgang til mange kompetencer og nye services, som vi kan stille til rådighed for det danske marked," siger Jan Cavling, administrerende direktør i DIAKRIT Danmark.
Om DIAKRIT
DIAKRIT udvikler og sælger et bredt udvalg af produkter og services til både det private og professionelle boligmarked. DIAKRIT er en totalleverandør, der baserer sine leverancer på stærke IT-løsninger, integrerede salgsprocesser og konstant udvikling af nye innovative produkter. DIAKRIT leverer state of the art applikationer, avancerede visualiseringer og fotografiske tjenester. DIAKRIT betjener på verdensplan flere end 1.300 kunder i ti forskellige lande - www.diakrit.com
Relevant information
http://www.diakrit.dk