23/01-13
-
Pressemeddelelse
Flot resultat til Pragmasoft A/S
Med en vækst i bruttofortjenesten på 30% er den Århusianske IT virksomhed Pragmasoft A/S atter på vækstsporet: - Efter flere år på Gazellelistens top 10 bød regnskabsåret 2010/2011 på en flytning til større lokaler og investeringer i infrastruktur og systemer. Det gik ud over resultatet som ganske vist var positivt men ikke på niveau som de foregående år. Det var nødvendigt at sikre at fundamentet til næste etape er på plads, fortæller adm. Direktør Vibeke D. Hansen. Vi har iværksat en offensiv vækststrategi og begynder nu at se resultatet af vores investeringer.
Effektiv udnyttelse af systemer og kollektiv intelligens er opskriftenPragmasoft sælger kundetilpassede it løsninger med fokus på værdi og i disse tider handler det om effektiv kundebetjening, målrettet information og sammentænkning af systemer. Det drejer sig om produktivitet og om at bruge ressourcerne rigtigt, siger Vibeke D. Hansen. Alt for mange steder udnytter man ikke de digitale muligheder godt nok og får ikke sat strøm til de processer som kunne effektivisere forretningen.
Pragmasofts forretningsmodel er baseret på tæt samarbejde med kunden, fuld gennemsigtighed og en pragmatisk tilgang. Skal teknikken blive til noget som understøtter og løfter et forretningsområde samtidig med at det skaber værdi, skal alle der er involveret i et projekt tænke kollektivt. Det stiller krav til projektmodeller og tankemåder.
Vi har fundet en model der virker, siger Vibeke D. Hansen. Det gælder uanset om man laver apps eller backend-systemer at den virkelige værdi opstår der hvor dyb forretningsmæssig viden samarbejder med teknikken.
Hos Pragmasoft har vi fravalgt selv at have designere og forretningskonsulenter. Til gengæld er vi indendørs verdensmestre i at samarbejde med såvel kunder som andre leverandører. Det betyder at vi er særdeles konkurrencedygtige på prisen og kan give kunden det bedste fra alle verdner, slutter Vibeke D. Hansen.
Pragmasoft vokser fortsatDet er gået stærkt for Pragmasoft siden etableringen i 2005.
Bruttofortjenesten er vokset med 30 pct. til 13 mio. kr. i 2011/2012 fra 10 mio. kr. året før, mens overskuddet før skat er næsten firedoblet til 2,5 mio.
Pragmasoft forventer fortsat vækst i både omsætning, indtjening og antal ansatte i 2012/13
Om PragmasoftPragmasoft udvikler innovative it løsninger efter en fleksibel og gennemprøvet proces. Det sikrer et effektivt projektforløb og den rigtige løsning. Kunderne tæller bl.a. LEGO, Diabetesforeningen og e-reolen og løsningerne breder sig over så forskellige områder som mobilløsninger og apps, bruger- licens og rettighedsstyring, web og CMS løsninger og forretningssystemer. Der arbejdes på tværs af platforme med en lang række teknologier men altid efter pragmatiske principper.
Relevant information
http://www.pragmasoft.dk
Firma
Pragmasoft A/S
Olof Palmes allé 49, Bygning G
8200 Århus N,
Danmark
+45 46 93 47 19
+45 46 93 47 19
http://www.pragmasoft.dk