10/01-14
-
Pressemeddelelse
Endnu et flot resultat til Pragmasoft A/S
Spring over hvor gærdet er lavest og gå efter de lavt hængende frugter. Sådan kunne opskriften på It virksomheden Pragmasofts succes lyde.
Hos Pragmasoft opfordrer vi vores kunder til at springe over hvor gærdet er lavest og starte med de lavt hængende frugter når forretningsgange skal digitaliseres, fortæller administrerende direktør Vibeke D. Hansen. Det handler ofte om at få nogle succesoplevelser der kan give den energi der skal til for at it projekterne kommer i mål.
Der er rigtig mange kunder, som ikke får nok ud af deres it investeringer. Systemerne integrerer ikke forskellige dele af forretningen og involverer kun i begrænset omfang kontakten med kunder og leverandører. Og det kan virke komplekst og tidskrævende, at komme videre. I stedet for at ville det hele på engang, er der god fornuft i at gå efter de hurtige gevinster, der ofte er delmål i det store billede.
En målrette app til vognmanden er måske det der skal til for at få palleregnskabet til at stemme i økonomisystemet. Det kunne også være at et salgsværktøj på iPad var det der skulle til for et effektivisere salgsprocessen og få sælgerne til at bruge CRM systemet eller det at få gentænkt virksomhedens hjemmeside med mobile kunder for øje, kan være lige det der skaber hul igennem til nye kundegrupper.
Ved at gå efter de umiddelbare gevinster og det der giver værdi her og nu, aktiverer man den viden og energi som ligger hos f. eks sælgeren og vognmanden og man får måske oven i købet vendt problemområder til nye muligheder, fortæller Vibeke D. Hansen og tilføjer: Vi udvikler kundetilpassede løsninger med fokus på værdi. Uanset om det handler om et website, en ecommerce løsning eller en app så drejer det sig ikke teknik eller systemer. Udgangspunktet er at skabe forretningsmæssige værdi her og nu - og på sigt.
Pragmatisk forretningsmodelPragmasofts forretningsmodel er baseret på tæt samarbejde med kunden, fuld gennemsigtighed og en pragmatisk tilgang. Vi har fundet en model der virker, siger Vibeke D. Hansen. Det gælder at uanset om man laver apps eller websites så er den virkelige værdi der hvor dyb forretningsmæssig viden samarbejder med teknikken og man skaber nye muligheder ved at udnytte eksisterende ressourcer mere effektivt på tværs af virksomheden.
Pragmasoft har fravalgt selv at have designere, grafikere og forretningskonsulenter. I stedet samarbejder virksomheden med andre leverandører og kan på den måde være konkurrencedygtige på prisen samtidig med at kunden får det bedste fra alle verdner. Vi har erfaring med at indgå i mange forskellige samarbejdsformer og kan begå os uanset om vi fungerer som underleverandør til andre it huse eller det er os der styrer et projekt, slutter Vibeke D. Hansen
Bundlinjen vidner om at det virkerMed en vækst i bruttofortjenesten på mere end 20 % til 17 mio. fra 13 mio. året før og et overskud før skat på 3.9 mio., er der god grund til tilfredshed hos den Århusbaserede virksomhed.
Pragmasoft forventer fortsat vækst i både omsætning, indtjening og antal ansatte i det kommende år.
Om PragmasoftPragmasoft udvikler innovative it løsninger indenfor web og mobil. Der arbejdes med CMS systemerne Sitecore og Umbraco og med eCommerce på uCommerce platformen og udvikles apps på såvel iPhone, Android og Windows Phone. Derudover udvikles der webbaserede forretningsapplikationer.
Der arbejdes på tværs af platforme med en lang række teknologier men altid efter pragmatiske principper karakteriseret ved lydhørhed, stor faglig tyngde og en no-nonsense tilgang til opgaven. Blandt kunderne findes LEGO, Diabetesforeningen, De Danske Folkebiblioteker, Statsministeriet, Mascot arbejdstøj og mange andre. Virksomheden er etableret i 2005, ligger i Århus og har 30 ansatte.
Pressekontakt
Vibeke D. Hansen
Adm. Direktør
+45 46 93 47 19
+45 50 59 49 80
Firma
Pragmasoft A/S
Olof Palmes allé 49, Bygning G
8200 Århus N,
Danmark
+45 46 93 47 19
+45 46 93 47 19
http://www.pragmasoft.dk