Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/12-14   -   Pressemeddelelse

Pragmasoft sætter ambitiøs Danmarksrekord

Der var tale om ikke mindre end en Danmarksrekord da Pragmasoft fik 12 udviklere Umbracocertificeret i starten af december.

I 2 dage måtte de ansatte i Pragmasoft indtage frokosten ved computeren. Kantinen var nemlig omdannet til kursuslokale for de i alt 12 udviklere som fik det sidste nye med og lod sig certificere til Level 2 i CMS systemet Umbraco.

Pragmasoft har arbejdet med Umbracoplatformen siden version 3.x. I tidens løb er der lavet alt fra enkle websites til enterpriseløsninger med dybe integrationer og e-handel.
Det er især den pragmatiske tilgang til it løsninger som betyder at Umbraco udgør et godt match for os, fortæller administrerende direktør Vibeke D. Hansen.

Umbraco er baseret på Microsofts .net platform men er open source. Produktet er gratis men kan også erhverves på kommercielle vilkår sådan at man kan være sikker på at få adgang til den support og de ressourcer man har behov for. Det betyder at alle kan være med uanset ambitionsniveau og pengepung og at man kombinerer det bedste fra begge verdner.

Hos Pragmasoft er vi glade for at kunne tilbyde vores kunder en fleksibel platform som de kan vokse med både teknisk og forretningsmæssigt, forklarer Vibeke D. Hansen. Vi udvikler kundetilpassede løsninger med fokus på værdi. Uanset om det handler om et website, en E-commerce løsning eller en App så drejer det sig ikke om teknik eller systemer. Udgangspunktet er at skabe forretningsmæssige værdi her og nu - og på sigt.

Og her hjælper det at have gode tekniske platforme at stå på og medarbejdere med de rette kompetencer. Nogen af dem har vi nu også papir på.

Pragmasoft har fravalgt selv at have designere, grafikere og forretningskonsulenter. I stedet samarbejder virksomheden med andre leverandører og kan på den måde være konkurrencedygtige på prisen samtidig med at kunden får det bedste fra alle verdner. - Vi har erfaring med at indgå i mange forskellige samarbejdsformer og kan begå os uanset om vi fungerer som underleverandør til andre it huse, om vi indgår med en delleverance eller det er os der styrer et projekt, slutter Vibeke D. Hansen.

Kort om Pragmasoft
Pragmasoft er etableret i 2005 og har i dag 30 ansatte. Fra kontoret i Århus betjenes et bredt udsnit af det danske erhvervsliv med mobilløsninger og Apps, web og CMS og internetbaserede forretningssystemer. Der arbejdes på tværs af platforme med en lang række teknologier men altid efter pragmatiske principper. Blandt kunderne findes bl.a. Diabetesforeningen, Statsministeriet, LEGO, Verdo, Mascot, Danski og mange andre.

Pressekontakt

Vibeke D. Hansen
Adm. Direktør
  +45 46 93 47 19
  +45 50 59 49 80

Firma

Pragmasoft A/S
Olof Palmes allé 49, Bygning G
8200 Århus N, Danmark

  +45 46 93 47 19
  +45 46 93 47 19

http://www.pragmasoft.dk

Modtag nyheder fra Pragmasoft A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater