20/03-08
-
Pressemeddelelse
Ny fliseklæber letter arbejdet
METALBESTOS Multi50 står for multifunktion og er den første skorsten på markedet, der kan anvendes til alle skorstensopgaver.
Blandt landets håndværkere kræver Profix næppe nogen nærmere præsentation, men nu er producenten Alfix kommet med en videreudvikling af det kendte produkt. Og her er virkelig tale om nogle væsentlige forbedringer, som håndværkeren vil kunne mærke i det daglige arbejde med lægning af fliser.
Vejer mindre, flyder lettere
Den første oplevelse af den nye fliseklæber er den lavere vægt, idet den nu kun vejer 20 kilo, fordi man her har anvendt lettere fyldstoffer i stedet for sand. Dermed er klæbemassen også blevet langt mere smidig og letflydende. Det betyder, at man med 20 kg Profix extra nu kan dække lige så mange kvadratmeter gulv som med 25 kg almindelig Profix. Og som en yderligere fordel mærker håndværkeren nu også mindre modstand under arbejdet med klæbemassen samtidig med, at han opnår en bedre dækning på bagsiden af fliser helt op til 120x120 cm.
Større lagtykkelse, bedre tørring
Profix extra gør det muligt nu at arbejde med en lagtykkelse på op til 10 millimeter, og det er dobbelt så meget som hidtil. Dermed kan man lave mindre opretninger af underlaget med Profix extra. En anden af den nye fliseklæbers egenskaber er muligheden for at lægge fliser ved lavere temperaturer (ca. +10C). Fliseklæberen udvikler her sin styrke, så fugning kan påbegyndes efter ca. et døgn.
Udlægning med maskine
Den nye fliseklæber er også velegnet til udlægning med maskine. Et godt bidrag til arbejdsmiljøet og som gør det muligt for håndværkeren at skåne knæ og ryg under arbejdet.
Nærmere oplysninger fås på tlf. 75 52 90 11 og www.alfix.dk
Billedtekst:
Den nye Profix extra fliseklæber er både nemmere og mere effektiv at arbejde med.
Det kan anbefales at bruge en sugekop ved lægning af de større fliser.
Relevant information
http://www.alfix.dk
Firma
ALFIX A/S
H. C. Ørstedsvej 11-13
6000 Kolding,
Danmark
75 52 90 11
75 52 90 11
http://www.alfix.dk