Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/09-09   -   Pressemeddelelse

Kildemoes støtter igen kampen mod brystkræft - nu med både cykler og hjelme

I forbindelse med den årlige landsdækkende kampagne STØT BRYSTERNE, som afvikles af Kræftens Bekæmpelse fra midt i september til sidst i oktober, har den danske cykelproducent Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S valgt at gentage succesen fra sidste år og dermed fortsat støtte kampen mod brystkræft.

Brystkræft er en sygdom, der rammer hver 9. danske kvinde. Derfor er det vigtigt, at der forskes i bedre behandlingsformer, der giver færre bivirkninger, og at de kvinder, der rammes af sygdommen, hjælpes bedre. Samtidig er formålet med kampagnen at skaffe midler til forebyggende oplysning samt støtte og rådgivning til patienter og pårørende.

Kildemoes vil støtte ovenstående kamp i samarbejde med de forhandlere, som ønsker at bakke op om den gode sag ved salg af cykler, hvoraf 500 kr. pr. cykel delt mellem Kildemoes og deres forhandlere går direkte til Kræftens Bekæmpelse. Som noget nyt sælger Kildemoes i år også en matchende cykelhjelm, hvor der gives et støttebeløb på 50 kr. pr. hjelm. "Sidste år kunne vi i samarbejde med vore forhandlere støtte Kræftens Bekæmpelse med 300.000,- kr. - et beløb, som vi forventer, bliver noget større i år, hvor vi har forhøjet støttebeløbet pr. cykel til 500 kr. og samtidig også har udviklet en ny cykelhjelm til at støtte det gode formål", udtaler marketing koordinator Hans Jørgen Noer fra
Kildemoes Cykelfabrik.

I år vil der være to cykler at vælge mellem - den klassiske og romantiske City Retro med kurv - eller den mere sporty Street model. Fælles for modellerne er, at de er bygget på aluminiumstel med 7 indvendige gear til 4.299,- kr. Begge cykler samt cykelhjelmen er hvide med årets "Støt Brysterne" grafik fra Kræftens Bekæmpelse. Cykelhjelmen har Turn Ring System, der sikrer let justering af hjelmen, og vil koste kr. 399,-.

Cyklerne samt hjelmen sælges kun i en begrænset periode fra midt i september til udgangen af oktober eller så længe lager haves hos de Kildemoes forhandlere, der vælger at bakke op om kampagnen. Se Kildemoes.dk for nærmeste forhandler.
Se mere på: www.kildemoes.dk eller på www.stoetbrysterne.dk (fra medio september).

FAKTA OM BRYSTKRÆFT
· 1 ud af 9 kvinder får brystkræft.
· Knapt 4.100 danske kvinder får hvert år konstateret brystkræft (Cancerregisteret 2006)
· Syv ud af 10 får diagnosen hormonfølsom brystkræft
· I 1978 døde 40 procent af patienterne inden for de første fem år.
· I årene frem til 2004 blev dødeligheden halveret, således at 20 procent døde, inden der var gået fem år.
Læs mere om brystkræft på www.cancer.dk/brystkræft og www.stoetbrysterne.dk

Relevant information

http://www.kildemoes.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S
Albanivej 7, Nr. Lyndelse
5792 Årslev, Danmark

  63 90 26 37
  63 90 26 37

http://www.kildemoes.dk

Modtag nyheder fra Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater