15/06-09
-
Pressemeddelelse
Den perfekte fuge i badeværelset
Gør det selv, nemt og handy
De skæve og i værste tilfælde utætte fuger finder man nemt. De ses i mange badeværelser - køkkener og bryggerser, langs kanter og hjørner mellem fliser, håndvask og badekar eller langs loft og vægge.
Sådan bliver det ikke næste gang, når man anvender den nye og smarte løsning fra Bostik.
Et komplet system bestående af fugeskære, renseservietter og Cornertape gør det nemt at fuge selv, man skal bare vælge farve på fugemassen.
Fugefjerner
Skal den gamle fuge skiftes, anvender man den effektive fugeskærer. Med den er der ingen risiko for at skære og beskadige den bagvedliggende vådrumsmembran, en skade der ofte ses, når man anvender en hobbykniv. Med fugefjerneren kan man trække, skubbe og skrabe den gamle fuge væk, uden at ridse og beskadige fliserne.
Rengøring
Til rengøring inden fugning af fliser og klinker bruges en speciel serviet, der er alkoholbaseret og effektiv fjerner fedt og bakterie, som derved sikrer en ren og fast væg, hvor den nye fuge hæfter godt og derved giver sikkerhed for en tæt fuge. NB! Servietten kan yderligere bruges til rengøring af værktøj og hænder.
Cornertape
Som navnet antyder, består Cornertape af en maskeringstape af tynd aluminium, der hæfter på en klar plastfolie. Maskeringstapen har en åben rille, som svarer til bredden af den fuge, man vil lave. Efter at have fjernet den gamle fuge og renset med servietten, klæbes maskeringstapen ind i hjørnet eller langs kanten. Det foregår sikkert og nemt ved at føre rullen med tape langs væggen. Når tapen sidder fast, fjerner man plastfolien og fugemassen påføres, hvorefter den glittes med det medfølgende værktøj.
Man vælger selv sin fugebredde. Cornertape fås til forskellige bredde 2,5 4, 6 og 8 mm i ruller med 2,5 m længde til brusekabine eller køkkenbord og i 25 m ruller til badeværelset.
Cornertape fås i byggemarkeder, håndværker- og flisebutikker.
Billedetekster:
1. Fjern fugen
2. Rengør med renseserviet
3. Påfør Cornertape
4. Fjern plastfolien
5. Påfør fugemasse
6. Form fugen
Relevant information
http://www.bostik.dk