30/04-07
-
Pressemeddelelse
Dralon® hynder i årets farver
Rød, antracit, camel og azurblå bliver de foretrukne farver, spår DA'CORE - eneste danske producent af havehynder
Nu hvor køkkenet og badeværelset er fremtidssikret, er mange på vej til at vende blikket mod terrassen og haven eller altanen. Her ser man gerne, stilen og standarden fra stuen nu også indgår i de nære omgivelser. Derfor spiller farverne en vigtig rolle. Ikke blot naturens egne, men især dem vi selv suverænt bestemmer. For eksempel når vi vælger hynder til vores havemøbler. Men før det sker, kan det være nyttigt at vide, hvad moden foreskriver lige nu.
Spørg bare DA'CORE, eneste danske producent af hynder til brug udendørs og største leverandør af markedets bredeste sortiment. Herfra lyder svaret: rød, antracit, camel og azurblå. Selvfølgelig behøver man ikke at lade sig diktere. Navnlig når udvalget fra DA'CORE tilbyder et væld af andre farver og mønstre. De giver masser af muligheder for kreativ udfoldelse, bl.a. ved at matche farverne på hynderne med de Hoffmann parasoller, der er fra DA'CORE.
Højeste kvalitet
DA'CORE er kendt for sine specialdesignede hynder og de klassiske Hoffmann parasoller. Hynderne sys som noget helt unikt i Danmark og fremstilles af dralon® for at sikre den højest mulige komfort.
dralon® er et særlig slidstærkt materiale, der kan tåle solens blegende effekt bedre end andre materialer. Desuden er de vandafvisende, og sidst men ikke mindst føles det behageligt at sidde på uanset vejret - det luner på kølige aftener, men leder varmen væk på de varme sommerdage.
DA'COREs produkter fås hos møbelhandlere, varehuse og byggemarkeder over hele landet. www.dacore.dk
Billedetekster:
Årets modefarver i havehynder fra DA'CORE. Dertil kommer den store palet i andre spændende kulører og mønstre.
Relevant information
http://www.dacore.dk
Firma
Da´Core
Gothersgade 8 B
1123 København K,
Danmark
58 11 14 00
58 11 14 00
http://www.dacore.dk